Trods sit poetiske ydre er høstanemonen en særdelses robust staude, der breder sig med krybende udløbere. Disse sender dybtgående pælerødder ned i jorden og skyder op med nye planter, som man kan dele ud af til taknemmelige have-veninder.
Plant høstanemonen nu, så kan de pryde dit staudebed i sensommeren. Placer den gerne i et blandet staudebed eller evt. en lund. Den foretrækker en fugtig, humusrig jord og trives bedst i halvskygge.
Fra sen sommer til sent efterår udvikles enkle, sart pink eller hvide blomster. Høstanemoner holder længe som afskårne i vase.
Kategori: Sommer
