Foråret nærmer sig, cyklen kommer frem og så gælder det om så vidt muligt at sikre sig, at forsikrings-dækningen er i orden, hvis cyklen bliver stjålet.
De fleste forsikringsselskaber dækker kun tyveri af cykler, der har været låst med en korrekt monteret lås med VAREFAKTA. Det gælder også, hvis cyklen bliver stjålet fra et aflåst skur.
Uden VAREFAKTA
– ingen dækning!
Hvis du køber låsen i en forretning, er det nemt at se, om den har VAREFAKTA – det kan du se på VAREFAKTA-logoet på emballagen. Så skal du bare sørge for, at forhandleren stempler i feltet i deklarationen med navn og skriver datoen for købet.
Deklarationen har også felter, hvor du kan skrive cyklens stelnummer og nøglenummer. Det samme gælder, hvis du køber en lås over nettet. Du skal sikre dig, at den har VAREFAKTA, og at feltet med forhandlerens navn er stemplet og datoen er udfyldt, når du modtager låsen. Gem VAREFAKTA – deklarationen er din dokumentation over for forsikringsselskabet, hvis din cykel bliver stjålet.
Du kan se en liste over cykellåse med VAREFAKTA