På Copenhagen Jazz Festival spilles der naturligvis både traditionel jazz og hæsblæsende big band jazz. Men programmet er som vanligt uhyre alsidigt, og med stjerner fra ind- og udland bliver der spillet musik indenfor næsten enhver genre.
I koncerthuset kan man fx opleve det brasilianske musik ikon Gilberto Gils medrivende jazzrytmer krydret med bossa nova, samba, afrobeat og reggae. I Amager Bio spiller den verdensberømte amerikanske bluesguitarist og sanger, Robert Cray, og i den Sorte Diamant kan du opleve den spansk-franske flamenco sangerinde.
Lørdag kan du opleve den vestafrikanske superstjerne, Oumou Sangaré, og hendes unikke repertoire, der blander Malis rige musiktradition med elementer fra blues, rock og pop.
Tirsdag spiller jazztrompetisten Avishai Cohen i Kulturhuset Islands Brygge, og i koncerthuset teamer den britisk-nigerianske soulstjerne Ola Onabulé op med DR Big Band, og leverer en hyldest til det amerikanske soul-ikon, Al Jarreau.
Den 9. juli 2022 spiller den nok mest beundrede jazzdiva siden Ella Fitzgerald og Billie Holiday, den femdobbelte Grammy-vinder, Dianne Reeves, i Koncertsalen.
Tjek hele programmet, og tag ud og oplev jazzens og festivalens fantastiske alsidighed.
10 absolutte stjerner på Copenhagen Jazzfestival 2022
- Oumou Sangaré (ML) – DR Koncerthuset 25. juni
- Gilberto Gil (BRA) – DR Koncerthuset 29. og 30. juni
- Robert Cray (US) – Amager Bio 11. juli
- Nate Smith + KINFOLK (US) – Jazz by the Sea 2. juli
- Paloma Pradal Trio (ES/FR) – Den Sorte Diamant 5. juli
- Ola Onabulé & DR Big Band (UK/DK) – DR Koncerthuset 5. juli
- Avishai Cohen (US) – Jazz by the Sea 8. juli
- Dianne Reeves (US) – DR Koncerthuset 9. juli
- Bernard Purdie (US/DK) – Aveny-T 9. juli
- Hailu Mergia (ET) – KLEIN 10. juli