Agurken smager godt, men er faktisk også ganske velegnet som skønhedspleje. Måske bruger du allerede skiver af agurk mod hævede øjenlåg, men den har også en særlig lindrende effekt på irriteret, kløende, solskoldet hud og varmeknopper, og er samtidig mild og skånsom.
Som hudplejeingrediens opfylder agurken alle krav til naturlig, allergivenlig og biologisk nedbrydelig skønhedspleje. En naturlig kilde til skønhed - som ovenikøbet er billig.
Agurken kan bruges som den er; skåret i tynde skiver, som fordeles over ansigtet. Hvis du foretrækker en maske, så er den nemt og hurtigt lavet:
Sådan gør du:
- Skræl agurken og skær den i skiver
- Purér den i blenderen
- Pres væsken fra (evt. i et klæde)
- Fordel agurkemassen over det område, du ønsker behandlet og lad den virke i 20 minutter, inden den vaskes af.
Herefter vil huden føles frisk og fugtet.