Titel: Skandinavisk skønhed
Forfatter: Lillie Gitte Østergaard og Mette de Fine Licht
Bestilling: <link https: clk.tradedoubler.com _blank> Online>>
I skønhedsbogen Skandinavisk skønhed afslører Skønhedsekspert Lillie Gitte Østergaard og fem af Danmarks dygtigste eksperter inden for skønhed, kost, motion, hårpleje og makeup alt om optimal skønhedspleje – fra inderst til yderst.
Bogen er mere end en simpel trin for trin-guide til den pæne makeup eller hjemmerørte ansigtskur. Det er en flot og omfattende bog med smukke billeder, portrætter og masser af gode fif, ideer og fakta.
Bag bogen står kosmetologen Lillie Gitte Østergaard, indehaver af skønhedsklinikken DollFace og forfatter, samt journalist og forfatter, Mette de Fine Licht. Desuden har de allieret sig med nogle af Danmarks førende eksperter: Trænings- og kost ekspert, Lotte Arndal, fortæller om kost og motion, frisør, Katrina Bagger, hjælper læseren kærligt gennem hårplejen, makeup-artist, Anne Staunsager, giver sine bedste råd om makeup, mens skønhedsforfatter og blogger, Charlotte Torpegaard, forkæler læseren med en masse tips til at blive endnu skønnere, og indehaver af N’age, Ida Bille Brahe, fortæller om Restylane og Botox.
”Jeg er ekspert i huden – ikke i hår, makeup eller kost. Men ved at få hjælp og indspark fra andre eksperter, sikrer vi læserne en optimal vejledning, der kommer hele vejen rundt om kroppens skønhedspleje. Bogen tager udgangspunkt i de spørgsmål, vores kunder oftest stiller os, og giver svar på, hvordan man nemmest og mest effektivt plejer sig selv fra top til tå. Desuden afliver vi en del myter om skønhed og sundhed – herunder intimvoks, akne, olier og økologi,” siger Lillie Gitte Østergaard.
Udover eksperternes bedste råd, som er opdelt efter årstider, afslører 12 kendte kvinder deres personlige plejeritualer. Du kan blandt andre læse om Christiane Schaumburg-Müller, Saseline Sørensen, Lisbeth Østergaard, Andrea Rudolph, Maria Barfod, Mathilde Norholdt og Julie R. Ølgaard m.fl.