Hudpleje i takt med tiden
Denne tilgang har skabt en global industri med produkter, der lover alt fra dyb hydrering til cellefornyelse og anti-aging. Men samtidig er der tegn på, at nogle forbrugere ønsker noget andet. I takt med at skønhedsrutiner bliver en del af en travl hverdag, viser flere tendenser, at mange forbrugere søger mod enklere løsninger – færre produkter, færre trin og en større bevidsthed om både tid, budget og hudens naturlige balance.
Dansk modtræk: Færre produkter – samme effekt
Her står det danske brand Purely Professional som et tydeligt eksempel. I en industri præget af trends og skiftende idealer, holder virksomheden fast i sin enkle filosofi: at kvalitet, transparens og funktionalitet går forud for kompleksitet. Og selvom de står overfor en stærk og veletableret bølge af K-beauty-entusiasme, er det troen på egne produkter – og overbevisningen om, at mange kvinder ønsker en anden type pleje – der driver brandet fremad.
“Det er en udbredt misforståelse, at jo flere produkter man bruger, jo bedre bliver resultatet,” forklarer Julie Kampmann, medstifter og direktør i Purely Professional. “Men for mange produkter i lag kan faktisk forstyrre hudens naturlige balance og mindske effekten af aktive ingredienser.”
Less is more
Ifølge Kampmann kan en velfungerende hudplejerutine sagtens bygges op omkring blot tre trin: en mild rens, en fugtgivende creme og solbeskyttelse – sidstnævnte som den måske vigtigste faktor i kampen mod for tidlig ældning.
“Det handler om at vælge de rette ingredienser og forstå, hvordan de arbejder sammen. Less is more,” siger hun.
Eksperter advarer mod produkt-overload
Tendensen til at skære ned i skønhedsrutiner bekræftes af flere eksperter. Hudforsker Andrea Heinz påpegede for nylig i Berlingske, at overdreven brug af hudplejeprodukter i nogle tilfælde kan føre til en svækket hudbarriere og sensitivitet – særligt hvis ingredienser blandes ukritisk.
Vogue spotter dansk enkelhed
Det er en tankegang, der vinder genklang, også internationalt. I 2024 rettede Vogue opmærksomheden mod det danske brand og deres tilgang til enkel, evidensbaseret hudpleje som et interessant modsvar til de mange trin og lag i den dominerende K-beauty-tradition.
Kampen mod strømmen
Men selv med støtte fra toneangivende medier er det en udfordring at bryde igennem i en branche, hvor kompleksitet ofte forbindes med kvalitet. K-beauty-trenden er fortsat stærk – båret frem af sociale medier, influencers og en konstant strøm af nye produkter. Derfor kræver det mod at gå mod strømmen, og Purely Professional er bevidste om, at de står over for en stærk konkurrent.
Alligevel mærker Julie Kampmann en voksende interesse for enkle, gennemskuelige rutiner, hvor færre produkter med dokumenteret effekt og et klart formål prioriteres. Ifølge hende behøver det ikke være på bekostning af hverken hudens sundhed, miljøet eller pengepungen.