Brug sommerens frugt til nærende ansigtsmasker
Læg en ansigtsmaske
Maskerne lægges i hele ansigtet, også på halsen. Brug en pensel til at fordele masken jævnt. Læg aldrig ansigtsmaske på huden i området omkring øjnene, for her er huden særlig tynd og sart. Frugtmasker kan også bruges andre steder på kroppen og fx blødgøre huden på albuer, knæ og lår.
Hvis du gerne vil undgå mælkeprodukter i dine masker, kan du i stedet anvende sojayoghurt.
Obs!
Er du allergiker, så er en hjemmelavet ansigtsmaske med frugt sjældent nogen god idé. Henvend dig i stedet på apoteket, hvor personalet kan hjælpe dig med at finde en mild ansigtsmaske, som egner særligt sig til sart, atopisk hud.
- Agurkemaske
De fleste kender virkningen af en god agurkemaske. Den er velegnet til fedtet hud og som kølende øjenmaske. Det er enkelt nok: Skær agurken i tynde skiver og læg på huden i ca. 15 min. - Bananmaske
Bananen er helt suveræn hvis man ønsker at blødgøre og nære huden. Mos en mellemstor banan og bland med 1 spsk. honning og 4-5 spsk. havregryn. Lad masken virke i ca. 15 min og skyld af med lunkent vand. Bananmasken har også en fantastisk lindrende virkning på solskoldet hud. - Blåbærmaske
Blåbær har en opfriskende og opstrammende effekt på træt hud - og nogen oplever at blåbær virker sammentrækkende på mindre blodsprængninger i huden. Blend blåbær med yoghurt naturel og blade fra citronmelisse og lad massen sidde i 15 min. Skyld af med lunkent vand.

- Jordbærmaske
Jordbærmasken er så indbydende, at man næsten ikke kan lade være at smage på den. Blænd jordbær med lidt yoghurt naturel og honning, til en ensartet masse. Lad jordbærmasken virke i 20 min og skyld af med lunkent vand. - Hindbærmaske
Hindbærmasken virker opfriskende og er så super lækker, ikke mindst fordi den dufter så skønt. Blend hindbær med yoghurt naturel. Fordel massen og lad den virke 10-15 min. Vask af med lunkent vand. - Tomatmaske
Tomatmasken virker let exfolierende og opstrammende, men kan ikke anbefales til mennesker med særlig sensitiv og sart hud pga. frugtens syre. Blænd to stk. mellemstore tomater med 3-4 spsk. tomatpuré og ca. 1-2 spsk. smuldret havregryn, til massen er jævn og lind. Fordel masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Lad masken sidde 25-30 minutter og skyl af med lunkent vand.
- Citronmaske
Citroner er helende og forfriskende, og de renser huden og får porerne til at trække sig sammen. Citroner bør dog ikke bruges ved meget sart hud og hud med akne. Blend 3 spsk. citronsaft, 2 spsk. mandelolie og 2 dl. smuldret havregryn. Tilsæt destilleret vand indtil massen er jævn og lind. Fordel masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Citronmasken skal sidde i ca. 15 min. og skylles derefter af med lunkent vand. - Ferskenmaske
Ferskner virker opfriskende og lindrende til træt hud. Blend to ferskner med lidt yoghurt naturel - og lad masken sidde til den er tør. Skyl af med lunkent vand. - Abrikosmaske
Abrikoser er rige på A-vitamin og gør derfor en tør hud smidig. Læg 4 tørrede abrikoser i blød et døgn. Mos eller blend dem sammen med 3 spsk. yoghurt naturel. Lad masken sidde 20 min. og skyl af. - Honningmaske
Ansigtsmaske med syrnet mælkeprodukt og honning giver fugtighed til tør hud. Rør 2 tsk. yoghurt naturel med 2 tsk. honning. Fordel masken jævnt - undgå de sarte områder omkring øjnene. Lad masken sidde i 10-15 minutter. Vask den af med lunkent vand.