Tag den opgave, som har stået så længe på din liste, at du nærmest har dårlig samvittighed. Beslut dig for at give opgaven 5 minutters koncentreret opmærksomhed. Kun 5 minutter!! Hold øje med uret! 3, 2, 1 - Sæt i gang!
Tricket er, at hvis du fortæller dig selv, at du kun skal afse 5 minutter – og KUN 5 minutter på opgaven, så vil din hjerne have svært ved at finde argumenter for ikke at komme i gang.
Fakta er selvfølgelig, at ofte er de 5 minutters indsats lige netop dét der skal til for at komme godt i gang. Er opgaven ikke klaret på de afsatte 5 minutter, så vil du på det tidspunkt sandsynligvis føle dig motiveret til at gøre opgaven færdig. Nu har du jo taget hul på opgaven, og så slem var den måske heller ikke …