Færdselsregler for datere

Kategorier: Singlelivet  -  Dating

Færdselsregler for datere 

Kristendating, Farmerdating, Doktordating, datingportaler for særlig smukke mennesker, for dyrevenner og for dem der tyer til horoskoperne for vejledning i valget af partner.

Netdating er noget, der passer godt til den moderne livsstil. Man kan passe sin side på nettet, når man har tid. Mange er også trætte af at gå i byen for at finde nye forbindelser, på nettet kan man prøve sig frem i fred og ro.

Kom godt igang
Inden man går i gang skal man være klar over, hvad man vil med sin profil: er man til romantisk holden hånd eller er det mere ren sex, man søger. Vær ærlig omkring dine ønsker. Undersøg den dating side, du har tænkt dig at lægge din profil ind på, grundigt, så du ikke bliver uheldigt overrasket over eventuelle svar.

Færdselsregler
Der er dating sider for enhver smag: singler med børn, landmænd, overvægtige og så bare helt almindelige uden specielle fordringer. Før man kaster sig ud i det helt store projekt, er der visse færdselsregler, man gør klogt i at følge:

  • Udlever ikke personlige oplysninger på en offentlig chatside.
  • Når du når frem til at skulle udveksle telefonnumre, så sørg for, at du får et nummer, du kan ringe til. Hvis der benyttes mobil, så indstil den til IKKE at vise dit nummer ved opkald.
  • Nettet er meget taknemmeligt, de billeder, der ligger der, er ikke nødvendigvis et billede af din udkårne. Prøv derfor at få flere billeder tilsendt eller lad ham/hende vise sig på webcam.
  • Sørg for at mødes på et offentligt sted over en kop kaffe eller lignende. Hvis det så går godt, kan man altid fortsætte derfra. Men lad os bare være ærlige og sige, at det også skal være et sted, man kan slippe væk fra i en fart, hvis stævnemødet viser sig at være en fatal fejltagelse.


”Hot-lover-Brad-Pitt-lookalike” var halvanden meter med briller og måne..
Flirt over nettet er nemt, fordi man ligesom kan gemme sig bag sin skærm, man kan siges at spille en rolle. Måske er man en ørn til at skrive frække breve, men selve personligheden kan ikke leve op til alle de frække ord, derfor kan det måske være en hjælp at tage et par runder med telefon før man mødes ude i det rigtige liv.

Dating business og nethyæner
Man må heller ikke være blind for, at der efterhånden findes talrige eksempler på, at svindlere opretter falske netdatingprofiler, for systematisk at lokke penge fra godtroende datere. I gamle dage kaldte man den slags for ægteskabssvindlere, hvad skal vi sige i dag? Nethyæner?

Fortæl din datinghistorie
Nu skal det jo heller ikke ende i det bare gys. Der er jo mange mennesker, der har haft held til at træffe kærester på nettet, som de er blevet oprigtig glade for og med hvem de deler et herligt samliv. Man hører bare ikke så meget om det... 


Hvis du har nogle gode eller dårlige erfaringer med netdating, hører vi meget gerne fra dig.

Send din datinghistorie til <link mail>redaktionen.

Sjæl & psyke
Guide til nye venskaber 

Fra brevkassen: Hun skriver til brevkassens psykolog om sin ensomhed og sit ønske om at lære, hvordan man får og opbygger venskaber ...

Læs mere
Sjæl & psyke
Ud af et psykisk voldeligt forhold 

Fra brevkassen: Hun forlod ham for halvandet år siden, men føler stadig en voldsom vrede og frustration - som hun, for deres lille søns skyld, undertrykker ...

Læs mere
Singlelivet
Tænk dig lykkelig 

Styr dine tanker i positiv retning og få opfyldt dine drømme ...

Læs mere
Familie & børn
Ekskæresten rumsterer stadig 

Fra brevkassen: De elskede stadig hinanden, da de valgte at gå hver til sit - og så er det svært at få afsluttet forholdet ordentlig ...

Læs mere
Parforhold
Parforhold efter utroskab 

Fra brevkassen: Hvordan støtter man bedst en veninde der har oplevet utroskab?

Læs mere
Singlelivet
Han forlader ikke sin kone 

Fra brevkassen: Hun har et forhold til en gift mand. Han lover han forlader sin familie, men gang på gang ender han alligevel med at vælge familien frem for hende …

Læs mere
Skilsmisse
Hvordan får man et varigt forhold? 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over sine forhold til mænd om hvilke hun skriver: "Enten er de utro eller også bliver man skrottet ..."

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^