Besøg de danske småøer

Besøg de danske småøer

Besøg de danske småøer  

De danske småøer er de talrige uspolerede øer, der med gavmild hånd er strøet overalt i de danske farvande...

Nogle småøer er omringet af salt havvand og skummende bølger, andre putter sig i fjordenes milde klima...Foto: VisitDenmark, Bent Næsby og Henrik Stenberg.

Der er masser af dejlige sommeroplevelser i vente på de danske småøer. De fleste af dem er ikke større, end man med lethed kan lade bilen stå i den nærmeste havneby og i stedet opleve dem fra cykelsadlen. Det er da også, hvad mange foretrækker: At parkere ved de små hyggelige færgelejer og i stedet komme trækkende med cyklen og borde de charmerende færger med let oppakning.

Det er svært at finde en sejltur, der tager mere end to timer, ofte er sejladsen overstået på et kvarter, så her kan man ikke tale om, at ‘getting there is half the fun’ – som i resten af Danmark er rejsen så nem og hurtig, at man kan sortere den, indrømmet, kedelige transporttid fra og gå lige ombord i oplevelserne.

De Milde Fjorde
Tag nu naturen omkring Limfjorden, som mange med god grund forelsker sig i. Denne største danske fjord gennemskærer den jyske halvø som et blafrende blåt silketørklæde. Fjordens største ø Mors er forbundet med fastlandet med broerne over Sallingsund og Vilsund – udsigterne herfra må være blandt de smukkeste i Danmark.

Vil man besøge andre af Limfjordens øer, foregår det med et par minutters sejlads i en af de gamle miniput-færger. Det gælder Venø, hvis steaks fra øens fritgående kreaturer er en delikatesse, mange rejser langt for. Og det gælder Fur, der fra et geologisk synspunkt er en enestående lokalitet i Danmark. Furs prægtige molerklinter har mursejlere flyvende ud og ind af små huller øverst i skrænterne, og under disse særprægede reder, i de mere end 50 millioner år gamle jordlag, er der gode chancer for at finde sjældne fossiler af forhistoriske insekter og fisk – er man mere optaget af nutiden, findes der såvel blåmuslinger som små faste østers i det lave vand neden for skrænterne.

Bølger til børn og voksne
Lavt vand er også børnevenligt vand. Bevæger man sig fra Limfjorden og ned mod grænsen til Tyskland, finder man ud for den jyske vestkyst og syd for verdens største havvindmøllepark, Horns Rev, de tre øer Fanø, Rømø og Mandø. Det vilde Vesterhav, hvor den øvede svømmer kan more sig med at ride med på og dykke ind i de gyngende bølger, møder her det lavvandede Vadehav, hvor lune pytter udgør naturens egne swimming pools til stor glæde for de mindste. Vadehavet strækker sig som et 350 kilometer langt bælte ned gennem tyske og hollandske farvande og er en vigtig yngleplads og levested for sjældne trækfugle.

Mandø er den mindste af de tre øer, en lille pudsig banke, hvor man er nødt til at skaffe sig et traktorlift med en af de lokale bønder, indløse billet til den interimistiske traktorbus – eller ganske simpelt smide sko og sokker og gå! – hvis man vil slutte sig til øens fredfyldte beboere, der hovedsageligt består af kvæg. De noget større øer Fanø og Rømø er bedre gearet til at byde gæster velkommen. De hvide sandstrande er så brede, at man i 1920erne afholdt motorløb på dem – i dag er de yndede tilflugtssteder for entusiastiske drageflyvere og kite surfere fra hele Europa. Naturen er helt speciel – og det ikke kun, når der en sjælden gang strander mægtige hvaler på kysten og tilføjer ferien en dramatisk oplevelse af stor poetisk skønhed.

En oase med sæler og jomfruhummere
Det ville være uretfærdig at skrive om de jyske farvande uden ikke også at sætte kurs mod to perler ud for Jyllands østkyst. Her mod nord ligger Læsø og Anholt. Anholts havnemiljø og dragende, ørkenlignende klit- og strandområde er de senere år blevet et af de trendy københavneres foretrukne sommerhangouts. Mange lystsejlere lægger til her og nyder aftensolen fra bådens vuggende dæk, mens rigelige mængder af friskfangede jomfruhummere skylles ned med kølig Chardonnay.

Den noget større Læsø er helt sin egen – og det er netop charmen. Gastronomien er et kapitel for sig – foruden friske fisk og skaldyr, der landes dagligt, bør man ikke snyde sig selv for øens honning, pølser, skinker og kantareller fra de store skovarealer. Læsø er kun 25 kilometer på den længste led, men selv i højsæsonen er det muligt at have en hel strand for sig selv på den vilde nordkyst – hvis man altså ikke tæller de nuttede sæler med. Her er virkelig tale om en sand oase. På Læsøs sydkyst kan man udforske naturreservatet Rønnerne fra hesteryg og opleve vilde orkideer og sjældne vadefugle på den fugtige strandeng.

Øer med kunst og historie
Som det eneste sted i landet har Bornholm klipper. Beliggende midt i Østersøen er øen da også tættere på Sverige og Polen end Danmark, og selv Rusland er ikke langt væk. Bornholm handler om uhøjtidelig hygge: den lokale specialitet røgede sild, kridhvide badestrande og bevisligt flere solskinstimer end resten af Danmark – Bornholm kaldes Solskinsøen, og gennem tiden har øens helt særlige lys trukket mange billedkunstnere til. I dag er det stolte traditioner inden for kunsthåndværk, der er dominerende, særligt keramik og glaskunst, som man kan opleve i åbne værksteder.

Ærø og Langeland lokker også kunsthåndværkere og billedkunstnere til. Her i øhavet syd for Fyn hersker fred og ro, og samtidig er her, som få andre steder, stærke vidnesbyrd fra tidligere tider. Rudkøbing på Langeland og ikke mindst Ærøskøbing på Ærø hører til blandt Danmarks bedst bevarede købstæder med små hyggelige huse helt tilbage fra 1645. Der er nu ikke tale om støvede museer af den grunde, nej, de fleste af husene er stadigt beboede, og flere af dem er åbne for offentligheden, idet de fungerer som charmerende butikker, cafeer eller restauranter.
Fossiler på Fur. Hvaler på Fanø. Jomfruhummere på Læsø. Kunstnerkolonier på Bornholm. Historiske købstæder på Langeland og Ærø. Mangfoldigheden i Danmarks natur og kultur er imponerende – tænk på, at det hele foregår inden for landets bare 44.000 kvadratkilometer.

Mange vil betegne hele Danmark som en hyggelig, uhøjtidelig oase befolket af et imødekommende folkefærd – men særlig tydeligt kommer disse karaktertræk nok til udtryk på de danske øer.

Sommer
Skal du også holde sommerferie i Danmark? 

Danmark er dejlig om sommeren. Og det faktum lader ikke til at være gået danskernes næse forbi. Op mod halvdelen af os holder en eller flere ferier i Danmark i løbet af året, og i sommerferien gerne i områder tæt på strand og natur, på en campingplads, i et feriehus eller hos familie og venner. Når…

Læs mere
Sommer
Badeoplevelser for enhver smag 

Med lange, varme sommerdage, gør det godt med en kølig dukkert. Og det behøver ikke foregå fra et fluepapir af en badestrand. Prøv en badesø, et friluftsbad, et havnebad - eller hvad med at tage på badeanstalt, hvor du kan bade og sole dig, og frit kan lufte deller og appelsinhud i dameafdelingen.…

Læs mere
Ferie i Danmark
Blåstemplede danske strande 

Med 288 Blå Flag er der rekord i antallet af flag i Danmark....

Læs mere
Ferie i Danmark
Arrangerede naturture.. 

Omkring 250 naturvejledere arrangere aktiviteter og ture ud i den danske natur. Turene er en unik mulighed for at blive klogere på naturen, miljøet og danmarks vilde dyr ..

Læs mere
Ferie i Danmark
Berlin 

Berlin er hot, Berlin er in ! Der valfartes på det nærmeste til vor nabohovedstad og godt det samme. I den gamle/nye hovedstad syder og bobler det nemlig med alt ...

Læs mere
Ferie i Danmark
Dykkerekord i bellacenter 

Det danske fridykker-landshold slog lørdag eftermiddag på Ferie 06 i Bella Center den uofficielle verdensrekord i at holde vejret længst tid under vand. Tilsammen holdt de fem mænd vejret i næsten en halv time....

Læs mere
Ferie i Danmark
Farverig feriemesse 

Med mere end 300 boder, musikalske indslag og gøgl, blev FERIE 06 en messe der ikke lod en marokkansk bazar noget tilbage..

Læs mere
Ferie i Danmark
Fup og fiduser 

Ny form for svindel.....

Læs mere
Ferie i Danmark
Snup en overnatning i det fri  

Rislende bække, fuglesang og direkte adgang til et bad i morgenduggen. Med bogen ”Overnatning i det fri 2006-07” kan du finde frem til netop den teltplads i det fri, som du drømmer om....

Læs mere
Ferie i Danmark
Ferie 06 

Største ferieudstilling nogensinde i Bella Center med 780 udstillere og bud på rejser til alt fra Galapagos til Grønland..

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^