Når man vælger at feriens rejsemål skal gå til det græske øhav, er det ikke hip som hap, hvilken ø man vælger. Godt nok har de alle én ting til fælles om sommeren: Solgaranti og rimelige priser, men her hører ligheden også op. På nogle øer synes der flere danskere på gaderne end i en stor dansk provinsby. På andre øer føler man sig som en gangbesværet pensionist med bingobukser, selv om man ikke har rundet de 40 endnu, da der er pakket med meget unge rygsækrejsende turister.
Så er der de øer, som er golde som en ørken og de øer, hvor frodigheden minder om en have, hvor Søren Ryge og Puk Elgaard tilsammen har fået frie hænder.

Sidstnævnte kategori tilhører Skiathos, som er den ø i sporaderne, der ligger tættest på fastlandet.
Og Skiathos betyder faktisk skygge, og her er rigeligt af den. Frodige skove og et kuperet terræn, gør den både alsidig og sjov at udforske. Og man skal ikke være en del af Galithea-ekspeditionen for at udfordre øens natur, da den kun måler 61 km2.

Men det er selvfølgelig ikke kun skovene, der trækker på Skiathos. Øen har også nogle af Grækenlands allerbedste strande. Over 60 forskellige af slagsen, hvor nogle af dem er så smukke og så afsides liggende, at man kun kan komme derhen via både, som til gengæld flittigt afgår i massevis fra den pittoresque havn i hovedbyen.

En af strandene har krystalblåt vand, og udelukkende bløde runde sten, som man synker ned i og nærmest giver en fodmassage, mens sindet også får en slags massage af roen og den ufattelige smukke natur.

I det hele taget er øen den mest velegnede af slagsen til ”beach-hopping”. Har man børn med på turen er Banana Beach oplagt. En skøn strand med lavt vand langt ud, dejlige barer med masser af gode sandwiches, overdådige græske salater og vandski og andre aktiviteter, som alt i alt udgør en fed dag på stranden.

En mere isoleret del af Banana Beach er nudiststrand (måske deraf navnet), og dem er der faktisk nogle stykker af på øen, så der er noget for enhver smag og lyst på Skiathos, hvor man selvfølgelig fra hovedbyen også kan besøge andre øer, da færgerne
flittigt lægger til.

En anden rar ting ved øen er, at den er en af de få mindre øer med en stor lufthavn, som gør, at man slipper for besværet med at køre fra lufthavn til havn og sejle ud til destinationsstedet – man er der derimod lige med det samme.

Før i tiden var Skiathos det sted, hvor grækerne selv foretrak at holde ferien, og det gør et sted lidt mere autentisk og lidt mindre ”turistet”. Den tid er dog, ligesom de fleste andre steder i det græske øhav, ved at være slut. Og gågaderne bugner derfor også med et knap så charmerende udvalg af falske mærkevarer-solbriller og tøj, souvenir-butikker og pubber med storskærme samt en havnepromenade, hvor tjenerne nærmest river og flår i en, for at man skal besøge netop deres etablissement.

Alligevel har man efter en uges ferie på øen en behagelig følelse af, at her var alligevel lidt mere intimt og lidt mere autentisk end på de andre store græske øer, takket være øens relative beskedne størrelse, men samtidigt meget varierende natur. Måske også fordi, at der trods alt alligevel er flere grækere end danskere og tyskere, så hverken frikadellen eller sauerkrauten har fortrængt musakaen endnu.

Gode Råd

- Lej en bil eller scooter, da man nu engang får mest ud af at se Skiathos på egen hånd og ikke i en overophedet og skrumlende bus. Og lej gerne ved de små, da AVIS og de andre store bureauer nogle gange er over dobbelt så dyre.

- Gå lidt på opdagelse blandt de mange restauranter, og spørg lokale til råds. Hotellet vil altid anbefale deres egen restaurant, som kan være nemt nok en enkel aften, men sjælden særlig spændende, da menukortet tit skal tilfredsstille den mest traditionelle og jævne turist.

- Når man skal med færgen på sightseeing, til en anden ø eller på ”strand-tour”, så kan det både være hyggeligere og en del billigere at tage en mindre båd med plads til 20-30 passagerer, da de store som regel er chartret af de store hoteller, og man derfor sidder som sild i en tønde.

- Pas på, når der køres på bjergvejene, som kan være meget hullede med stejle skrænter og ingen autoværn visse steder.

- Der findes stort set kun græsk vin, hvor den hvide som regel er ok, men den røde kan være lidt af en prøvelse. Bed derfor altid om, at få den serveret i en spand med isvand, også selv om tjeneren kigger på en, som om man har fået et heftigt solstik. En kølig rødvin – uanset kvalitet – smager altid meget bedre end den til tider nærmest kogende varme ”vin-suppe”, som tjenerne med stolthed serverer.

- De færreste strande har livreddere, så tjek dybde og strømforhold, inden man lader børnene pjaske rundt.

- Midt på øen findes klostret Evangelistria , som er et besøg værd. Her produceres bl.a. vin og oliven af en udmærket kvalitet, som kan købes i den lille butik, som også sælger alskens hellige relikvier og smykker.

- Lige ude foran lufthavnen i Skiathos by findes en gammel mølle, som er lavet om til en restaurant. Der kan man sidde udenfor ved vandkanten og få et let måltid eller bare en øl eller kaffe og se de store jetfly tordne ind få meter over ens hoved. Et sikkert hit blandt børn, flyspottere og barnlige voksne generelt.

Vejen dertil:
Vi rejste med Spies og boede på Villa Alexis. Vi fløj direkte til øen, men på hjemturen mellemlandede vi på den græske ø Lymnos.