Cuba

Efter mange år i isolation fra omverdenen, som en af de sidste russiske bastioner, er Cuba i dag ferieparadis for solhungrende turister fra hele verden.
De besøgende kommer dog ikke bare for solen, men for en række andre forhold som alle gør den smukke caribiske ø til noget ganske særligt. For eksempel kommer de for at opleve den rytmiske musik og de rituelle danse, som de afrikanske slaver bragte med sig, de forkromede 50’er biler, som amerikanerne tog med til øen, den mørke rom, cigarerne, arkitekturen eller de mange karneval på Cuba med hede rytmer og dans til langt ud på natten.

Havanna
Hovedstaden Havanna er den største by i Caribien og midtpunktet for alt, hvad der er cubansk. På trods af dens historie har Havanna ikke lidt meget under krigene og revolutionerne, og den fremstår i dag mere eller mindre, som da den blev bygget for mere end 100 år siden. Der er en atmosfære af falmet ære over byen med de gamle amerikaner-biler i gaderne og de afskallede spanske bygninger fra kolonitiden.

Byen har et kulørt natteliv med biografer, historiske teatre, kabareter, natklubber og musikoptrædener, der vil få selv den mest hærdede til at blive udmattet. Der er mindre trafik og færre kommercielle foretagender, som ellers kvæler den ordinære latinamerikanske by.

La Habana Vieja
Sådan kaldes den gamle by. Husene er bibeholdt i gammel stil og holdt i afskallede hvide, støvet gule, bleggrønne og lyseblå farver. Adskillige er dekoreret med udskæringer, balkoner og prægtige facader. Her slentrer byens borgere rundt i behageligt, roligt tempo – der er ingen stress og jag. Solen skinner fra en skyfri himmel, en klassisk udgave af sangen 'Guantanamera' blander sig med gadens lyde, og man savner ikke det vinterkolde Danmark i et splitsekund. Brune børn med store øjne, runde kvinder i fejende gevandter i lyse farver og målrettede mænd, der netop har parkeret deres kæmpestore biler på parkeringspladsen, inden de mødes med deres kammerater.

Når man sådan vandrer rundt, virker byen fuldstændig ubekymret. Her er altid plads til smil og en venlig bemærkning. At den enkelte borger ikke har ret mange penge, er tilsyneladende ikke noget, man tænker på i hverdagen. Musikerne er måske de mest tilfredse – de tjener nemlig det samme som en læge og kan – hvis de har et vigtigt engagement – muligvis få lov til at holde en koncert i USA. Samtidig føler man sig tryg, når man traver rundt i byen om dagen, her er en god stemning, og man behøver ikke være bange for tasketyve eller tilsvarende – trods indbyggernes beskedne indkomst.

Et strejf af Hemingway
I slutningen af 1930’erne slog forfatteren, Ernest Hemingway, sig ned netop her i den gamle bydel på Hotel Ambos Mundos, der ligger centralt på Calle Obispo. Endnu står det gamle hakkebræt af en antik skrivemaskine tilbage og vidner om store ord og tanker i værelse 511, da han skrev "Den gamle mand og havet", som gav ham en nobelpris i litteratur.
Værelset står tilsyneladende ganske urørt, og man kan få et kik formedelst to amerikanske dollars, eller en rund 20’er.

Som det nok vil være de fleste bekendt nød Hemingway ikke bare tit – men faktisk meget ofte – en drink eller mange nede på den lokale bar – eller faktisk havde han to stambarer. Yndlingsdrikken er også kommet til det københavnske natteliv og skulle efter sigende være blevet ganske populær herhjemme.

Der er naturligvis tale om en 'mojito', en drink, der består af ægte cubansk rom – gerne 'El Ron de Cuba:' Havanna Club – danskvand, lime og en gavmild portion mynteblade. Skal det være på Hemingway’sk, skal den indtages på La Bodegita del Medio nær katedralen. Skal man i stedet have en daiquiri skal det så til gengæld helst være på El Floridita, blot et stenkast fra Hotel Ambos Mundos. De sorthårede bartendere i de hvide skjorter skænker gavmildt op – og de sparer ikke på rommen. Så når man kommer fra varmen udenfor, kan sådan en 'moskito', som mojitoen kærligt kaldes, godt slå hårdt … Man bør dog huske, når man åbner en flaske rom altid at hælde lidt på gulvet – til ånderne.

Coconuts og Al Capone
Noget af det første man lægger mærke til i Havannas gadebillede er nogle pudsige små, runde og gule køretøjer. De ligner nærmest små æggeskaller, men hedder 'coconuts'. Det er ikke rigtige biler, men en slags trehjulede bobler med chauffør – og altså taxaerne.

En sjov idé er at tage en tur i sådan en kokosnød for fuld fart ned ad Malecón’en, der er byens havnepromenade. Her er en rigtig dejlig udsigt over det dybblå hav, der ligger indbydende ved siden af de faldefærdige huse langs promenaden. Selvom husene har set bedre dage, bor folk ufortrødent i dem – hvad der i øvrigt er ret typisk for Cuba, da beboerne ofte ikke har andre muligheder.
Lige ved begyndelsen af Malecón’en ligger en meget høj hotelbygning: Hotel Nacional. Det er Havannas første hotel, der særligt havde sin storhedstid i gangstertiden. Her har såvel Al Capone, som mange andre af de store mafiabosser hængt ud og lavet skumle aftaler i baren. I dag hænger deres portrætter som minde om de legendariske skurke.

Det er billigt at køre rundt i de lokale coconuts-taxaer, men en særlig stemning er der nu over de vilde dollargrin. Og når nu man er der, bør man unde sig selv en tur i en cruiser. Der er frit valg på alle hylder, hvad farve og stand bilen skal være i. Men langt de fleste er farvestrålende og skinnende. Så kunne man jo passende cruise forbi Heladeria Coppelia på La Rampa, der har byens bedste is.

Varadero
Blot tre timer i bil fra Havanna, nær lufthavnen, findes den skønneste strand. Her er caribiske strande med svajende palmer, så langt øjet rækker. Så trænger du til at indsnuse en lun havbrise, er det en behagelig afveksling fra bylivet.

En god cigar
Duften af rullede cigarer er overvældende. Vi står i en kæmpe fabrikshal, nær den gamle by, hvor der bliver produceret kassevis af de mest kendte mærker inden for rygekunsten. Til hver enkel cigar bliver der benyttet fem basisblade; der hver især sikrer form, smag, styrke og bevarer elasticiteten og fugtigheden. Her laves alle mærker, men specialiteten er San Cristobal de la Havanna, der også er den nyeste.

Der arbejder 800 ansatte i denne fabrik – de fleste i samme rum! Alle sidder flittigt optaget ved små, grønne og afskallede pulte, hvor deres stærke, trænede hænder kyndigt folder, tilskærer, presser og former cigarer ud af bladene fra tobaksplanten. Nogle har en Cohiba i munden, for man må ryge så meget man vil, og de får alle lov at tage to cigarer med hjem hver dag – der består af otte timers koncentreret arbejde. Alle bordene vender samme vej, og for enden af rummet står et kateder lidt hævet over de andre. Herved sidder en opsynsmand/oplæser, der læser litteratur op til arbejdet. I dag er det en kvinde – som de andre 80 % af arbejderne.

Nede i bunden af hver cigarkasse står der 'Hecho a manos', der betyder håndlavet og sikrer, at man får den ægte håndrullede cubanske cigar. For tiden koster en god kasse Cohiba Espléndidos 385 dollars for 25 stk. Til sammenligning tjener en arbejder ti dollars om måneden, hvad er en ganske normal løn. Så får de selvfølgelig også nogle cigarer i bonus, som de kan sælge.

Der foretages stikprøvekontrol hver dag, skulle nogen blive fristet til at nappe nogle ekstra stykker med hjem. Derudover har alle et kontrol ark, hvorpå man skriver op, hvor mange cigarer, man har produceret. På en typisk dag kan en øvet cigarmager nå at lave 110 cigarer på otte timer.

Der er vel også kun på Cuba, at man kan indlogere sig på et ægte cigarhotel: Her kan man bo i Cohiba- eller Romeo og Juliet-værelset i Conde de Villanueva, Hostal del Habano.

Che Guevara forever
På det hyggelige torv, Plaza de Armas, findes der gadehandlere, portrættegnere og andre, der bare vil tjene en skilling. Men mere interessant er alle bogstandene med antikke bøger: Her kan man særligt læse om den feterede folkehelt, Ernesto 'Che' Guevara, hvis eksistens man konstant bliver mindet om, når man vandrer rundt i Havanna. Særligt på Revolutionspladsen, hvor et stort billede af ham skuer ud mod publikum.

Som bekendt er han blevet en sand helteskikkelse, der den dag i dag hyldes som en marxistisk helt og et perfekt billede på Cubas socialistiske mand. Han blev henrettet, da han i 1967 forsøgte at overføre sine marxistiske tanker til lokale bønder i Bolivia – det brød den bolivianske hær sig ikke om. Dyrkelsen af Che Guevara var på sit højeste i 1960’erne, men endnu i dag er hans tilstedeværelse meget massiv. Og han er i dag den mest hyldede moderne, revolutionære figur i Latinamerika.

Duft af Cuba
Lad den besnærende duft vise dig vej gennem Havanna til de bedste parfumerier. Siden 1564, hvor Havanna blev en central havn for det spanske koloniherredømme, har byen produceret parfumer. I den gamle del af byen trives parfumerierne stadig, på Obispo og gågaderne omkring Plaza Vieja findes et par af de helt gamle butikker. Bag disken står aldrende dufteksperter og blander farvede væsker og planteblade med årtiers øvelse. Vælg en duft og find en flakon, der passer til, så dufter du som en ægte cubansk chica.

Dans salsa
Før du kan bevæge dig ud på et dansegulv i Cuba, må du have lært de mest elementære trin, hvis ikke du vil blive til grin. Så start på en af byens mange dansesteder, og spørg om privat undervisning. På Casa de la Cultura de La Habana Vieja kan man få arrangeret et par undervisningstimer for bagefter at få en opvisning og fortvivles over, hvor fantastisk de indfødte kan danse.
Den smukkeste salsamusik har det med at indfinde sig på de mest fattige gadehjørner i byen...