Vold kan have mange former, der handler om mere end spark og slag. Derfor vurderer LOKK, at antallet af kvinder, der udsættes for vold og undertrykkelse i parforholdet er langt højere end dansk statistik, der alene registrerer fysisk vold. Og det er netop kombinationen af flere former for vold og undertrykkelse, der medvirker til at fastholde den voldsramte i det voldelige forhold.
Når vold er hverdag
Vold er ikke kun fysisk
Da undersøgelser af hvor mange voksne kvinder, der er udsat for vold, kun inkluderer kvinder udsat for fysisk vold, er antallet af kvinder, der udsættes for vold og undertrykkelse i parforholdet, langt højere, vurderer LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre. For vold mod kvinder er ikke kun fysisk, men kan ifølge LOKK have mange former, der handler om mere end spark og slag. Der skelnes mellem fem former: fysisk, psykisk, seksuel, materiel og økonomisk vold, og ifølge landets krisecentre udsættes mange voldsramte kvinder, ofte for flere former for vold samtidig.
’Hvorfor går hun ikke bare?’
Ifølge en ny undersøgelse om voldsudsatte kvinder og børn på krisecenter viser, har knap halvdelen af kvinderne været udsat for vold i over 5 år og 72 procent i over 3 år.
For udenforstående kan det synes absurd, at så mange kvinder forbliver i voldelige forhold år efter år, men ifølge LOKK, er en del af forklaringen ofte, at volden i gradvist bliver en del af forholdet og parrets hverdagsliv. Volden begynder langsomt, men eskalerer over tid i både hyppighed og karakter.
I denne proces er der mange mekanismer, som hver for sig og sammen, gør volden til en aktiv og dynamisk proces med dybtgående konsekvenser for både voldsudøveren og den voldsudsatte kvinde. I en hverdag, hvor forholdet er præget af voldsudøverens vekslende adfærd mellem ømhed, vold og isolation, kan kvinder over tid, ifølge den svenske sociolog Eva Lundgren, ofte udvikle overlevelsesstrategier som fortrængning og bagatellisering af volden, forskydning af opfattelsen af partnerens adfærd og selvisolation.
Disse mekanismer er med til at normalisere volden i parforholdet, mens den langsomt ødelægger den voldsramtes selvværd og fastholder hende i det voldelige forhold.