Utroskab kan nogle gange være et råb om hjælp

Kategori: Parforhold

Utroskab kan nogle gange være et råb om hjælp

Utroskab kan nogle gange være et råb om hjælp 

"Forleden dag kom chokket – min kæreste havde været i seng med en anden. Jeg opdagede det ved et tilfælde og det kom helt bag på mig..." Læs psykolog Isabella Sofia Pedersen´s råd..

Kære Isabella

Jeg skriver til dig da mit liv på 2 minutter er vendt fuldstændig.
Jeg har I 6 år levet med en dejlig mand som jeg altid har stolet 100%. Vi har sammen en søn på 2 år og er netop flyttet i hus. Alt tegnede til at blive en lykkelig fremtid for både os og vores søn.
De sidste to år har min lyst til seksuelt samvær ligget på et meget lille sted. Jeg har vidst det var et problem og har haft dårlig samvittighed over det. Pligter, stress og manglende opmærksomhed, syntes jeg selv, gjorde at jeg bare ikke havde lyst.
Forleden dag kom chokket – min kæreste havde været i seng med en anden. Jeg opdagede det ved et tilfælde og det kom helt bag på mig. Han forklarede at det var sket en gang, at det var en pige han ikke kendte og ikke var interesseret I, men at hans mangel på sex havde medført dette sidespring. Jeg har tjekket historien og den er sand.....men hvad gør jeg ved dette her?
Tanken om ham med en ukendt pige (ydermere uden at bruge prævention) gir´ mig kvalme.
Han føler jeg har været I tvivl om min kærlighed til ham de sidste to år, men det har jeg egentlig også. Vi har nu talt mange ting igennem, hvilket jeg ikke er god til normalt, og jeg er blevet overbevist om at hans kærlighed til mig er ægte og det har givet mig en ro, som jeg ikke har haft i lang tid - men jeg tager så meget afstand til utroskab.
Jeg er frustreret og prøver at få en hverdag til at fungere så normalt som muligt på grund af vores søn. Jeg føler, at jeg elsker min kæreste og ved godt at noget skulle vække mig, men ligefrem utroskab har jeg svært ved at takle.
Vil dette ske igen om 2 år? Er jeg ikke god nok siden en person der normalt selv tager afstand til utroskab, gør sådan noget?
Det er et helvede at komme igennem hverdagen, og jeg har bare brug for hjælp.

Hvad er din vurdering ud fra dette brev?

Bedste hilsner, Dorthe
______________________________________________


Kære Dorthe,

Utroskab dukker som regel op, når man mindst venter det. Når bomben er sprunget, er man selv herre over, hvor meget eller hvor lidt et sidespring skal påvirke forholdet. Har man slået fast med syvtommersøm, at utroskab ikke kan tilgives, bliver det virkeligt sejt at komme igennem. Men inden tilgivelsen er det vigtigt at finde ind til kernen i problemerne.

Det er ofte mangel på dialog og kommunikation, der driver en partner ud i utroskab. Det er bestemt ikke for sent at bruge en åben dialog i reparationsfasen, når skaden er sket. Aftal for eksempel, at I snakker sammen hvert halve år, om hvad I vil med hinanden. Vi forandrer os jo hele tiden, og det er derfor vigtigt at huske på, at et parforhold simpelthen ikke vil fungere, hvis man ikke genforhandler regelmæssigt. Så man skal ofte opdatere aftalerne i forholdet. Mange forhold går i stykker, fordi vi har en forestilling om, hvordan vi skal tolke hinanden. Faste fortolkninger er et meget effektivt våben til at dræbe et forhold, fordi vi sætter hinanden i bås. Vi glemmer ganske enkelt, at det er den åbne dialog, hvor man får snakket om tingene, der mangler. Vi tror, vi ved, hvad den anden kan lide, eller hvad den anden tænker.

Til din mand vil jeg sige: Hvis du udtrykker, hvad du har lyst til over for din kæreste, har du ikke brug for at gå i byen. Og husk, at det er dit eget ansvar over for partneren at få dækket dine behov. Derfor skal du sige: Her er noget, jeg ikke får. Hvis du har tillid til din partner, vil hun også kunne rumme det.

Til Dorthe vil jeg sige: Der er slet ingen tvivl om, at utroskaben går ud over din selvværdsfølelse og tro på fremtiden. Når du ikke har haft lyst, kan det nemt tolkes som om, at det er din egen skyld, at din mand er utro. Det kan i hvert fald nemt blive vendt sådan. Det er klart din mands eget ansvar at få meldt ud, hvad han har brug for og lyst til, inden han ender i seng med en anden kvinde. Og det er bestemt også dit ansvar at få meldt klart ud, når du har vidst, at det har været et problem, at stress, pligter og manglende opmærksomhed har fået din sexlyst til din mand til at forsvinde. Det styrker selvværdsfølelsen at kende til egne behov, grænser og ønsker, men også at melde klart ud over for partneren, hvad disse består af. Hverken du eller han er tankelæsere, og I mangler begge at få hul på en god dialog.

Utroskab kan nogle gange være et råb om hjælp. Angsten for at blive afvist kan gøre det svært at komme videre i forholdet. F.eks. kan en enkelt afvisning være nok til, at sexlivet går i stå, fordi man ikke tør prøve igen. Og i den situation er risikoen for utroskab høj. Når man ender i seng sammen med kollegaen eller flirten fra byturen, stikker det ofte meget dybere, end det man umiddelbart ser. Og mange gange skal der virkelig graves for at finde ud af, hvorfor man lige pludselig ikke kunne modstå fristelsen.

Bliver din hverdag ved med at være et helvede at komme igennem, eller bliver din tillid til ham ved med at nage dig, vil jeg anbefale, at I sammen finder en parterapeut, som kan hjælpe jer med at få åbnet op for en god og fornuftig dialog. Samtidig vil jeg anbefale bogen: ”At vokse sammen” af Ole Vadum Dahl. Der er nogle gode øvelser og spørgsmål, som kan sætte gang i, at jeres forhold kan vokse sig stærkt.

Nogle gange kan utroskab faktisk redde et forhold og få kærligheden i forholdet til at vokse endnu mere. Held og lykke!

De kærligste hilsner,

Parforhold
Advokaten: Vigtige overvejelser omkring skilsmisse 

En skilsmisse er ofte en turbulent tid, et følelsesmæssigt kaos af vrede, sorg og afmagt. Midt i det hele kan det være svært at bevare overblikket og forholde sig til de mange praktiske ting, der tages stilling til. Men det er ekstremt vigtigt at sætte sig ind i skilsmissereglerne og forstå og…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Sådan håndterer du din jalousi 

Kæmper du ofte med en stærk følelse af jalousi? Og kunne du godt tænke dig at blive bedre til at slippe de negative tanker om alt det, som kan ske, men sjældent gør det, når du eksempelvis sender partneren til julefrokost med kollegerne? Så start med at acceptere, at følelserne er der frem for at…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Ulig fordeling af huslige opgaver kvæler kvinders sexlyst  

En ny undersøgelse viser, at når huslige opgaver i parforholdet ikke er ligeligt fordelt, så påvirker det kvinders lyst til deres partner.

I undersøgelsen, offentliggjort i fagbladet ’Archives of Sexual Behavior’ medvirkede 700 kvinder, som alle opfyldte kriterierne: Kvinder der gennem 6 måneder…

Læs mere
Parforhold
Undersøgelse: Mange voldsudsatte søger aldrig hjælp  

Selvom det anslås, at omkring 200.000 kvinder og mænd hvert år udsættes for fysisk eller psykisk vold af deres partner, er det kun en mindre andel, der søger hjælp fra myndigheder eller organisationer til at håndtere den vold, de udsættes for. Nu har Statens Institut for Folkesundhed gennemført en…

Læs mere
Parforhold
Psykologi: Styrk kærligheden og forlæng livet med positivitetsresonans  

Når man har levet sammen gennem mange år, kan man nemt komme til at tage hinanden for givet. Forholdet kan være lullet ind i en hverdags trummerum, hvor vi ikke rigtig ’ser’ hinanden, og ikke rigtig kommunikerer, fordi vi tror vi ved, hvad den anden tænker.

Læs mere
Kvindedag
Derfor anmeldes mange seksuelle overgreb ikke 

Blandt de enorme konsekvenser, seksuelle overgreb har for ofrene, er de langvarige men. Selv mange år efter hændelsen kan livet være præget af tilbagevendende angst og tristhed, og ofte også af en magtesløshed og skam, der i værste fald afholder ofrene fra at anmelde overgrebet og søge hjælp.

Når…

Læs mere
Parforhold
Efter utroskab: Det er et fælles ansvar at genopbygge tilliden 

Har man som par et ønske om at komme videre sammen efter utroskab, er man nødt til at forstå, at det er et fælles ansvar at få genskabt tilliden, og derfor skal man passe på med at hænge fast i forestillingen om, at der en ’skyldig’ og et ’offer’, mener parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Flere end 100.000 udsættes for psykisk vold - Fire ud af ti ofre er mænd 

108.000 personer blev i 2020 udsat for psykisk vold, anslår en netop offentliggjort offerundersøgelse. Det er dobbelt så mange, som der rammes af fysisk vold. Offerundersøgelsen, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag, viser, at ofrene ofte oplever meget…

Læs mere
Parforhold
Brevkasse: Kan man leve med en mand man ikke elsker? 

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har gennem længere tid kun levet som venner og forældre til vores fire børn. Det er ikke hans valg. Han vil rigtig gerne have kys, kram og sex, men jeg har slet ikke lyst til noget af det. Jeg føler intet, når han kysser mig, og jeg bryder mig ikke om at tage tøjet…

Læs mere
Sundhed
Partnere til psykisk syge er ofte selv psykisk belastet 

Vi vælger typisk en partner, som ligner os selv i forhold til social status, uddannelse og til dels også indkomst. Det har forskning tidligere slået fast. Nu viser en ny undersøgelse, at næsten halvdelen af de forældre, der har børn med en partner med skizofreni eller bipolar sygdom, selv opfylder…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Havebog: Skærehave med planteliv, af Liv Nørgaard Meinert

Har du en drøm om en blomstrende have, hvor du kan plukke dine egne smukke buketter? Med bogen 'Skærehave med planteliv - Dyrk dine egne blomster til buketter' guider forfatter Liv Nørgaard Meinert dig fra det allerførste frøsæt til den færdige buket, og giver dig værdifuld viden om at skabe din…

Læs mere
Apela Colorado, Kvinde mellem verdenerne

’Kvinde mellem verdenerne’ er en bog, der giver indsigt i den spirituelle verden og det oprindelige folks kultur. Bogen er skrevet af forfatteren Apela Colorado, der gennem mange år har studeret sammenhængen og forsøgt at bygge bro mellem den traditionelle og moderne kultur.

Læs mere
Gemma Petherbridge 'Krystalapotekeren'

Nogen mennesker mener at ædelsten og krystaller har særlige spirituelle egenskaber, som kan påvirke mennesker og blandt andet lindre stress, søvnløshed, ængstelighed og ensomhed.

I Gemma Petherbridges smukke bog ’Krystalapotekeren’, beskriver hun i detaljer 75 krystallers healende energier, deres…

Læs mere
Anne Hjernøe - 'Stærk Overgang'

”Overgangsalderen skal ikke være et helvede af svede- og hedeture, søvnløshed, blødningsforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ondt i leddene og smerter ved sex. Det er ganske enkelt ikke det, du skal bruge din tid på, hvis du kan undgå det", skriver Anne Hjernøe i sin nye bog 'Stærk Overgang', hvor…

Læs mere
^