Når lysten til sex forsvinder

Kategori: Parforhold

Når lysten til sex forsvinder 

Rigtig mange par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når de oplever perioder, hvor lysten til sex mangler. Ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ eller være tilstrækkelig nærværende. Men den manglende lyst er sjældent det egentlige problem, men derimod et symptom på, at noget helt andet er galt, siger parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

 

Tag signalerne alvorligt og skru op for nysgerrigheden

Rigtig mange danske par bliver frustrerede og ved ikke, hvad de skal stille op, når sexlysten i perioder forsvinder. Det fortæller parterapeut, sexolog og forfatter, Christiane Meulengracht, som i sin klinik ofte ser, hvordan bebrejdelserne mod hinanden får frit løb, når den ene eller begge parter har mistet lysten:

”De fleste par ryger ned i skyttegravene, når sexlivet går i stå, og ofte ender man med at anklage og bebrejde hinanden for ikke at tage initiativ, vise nok nærvær eller være tilstrækkelig spontan. Det er rigtig ærgerligt, for hvis man tør, er der et kæmpe potentiale i at skrue op for nysgerrigheden og udforske, hvad der i virkeligheden ligger bag. Manglende sexlyst er nemlig meget sjældent det egentlige problem, men derimod et symptom på, at noget helt andet er galt,” siger Christiane Meulengracht.

Når Christiane Meulengracht møder par, hvor lav sexlyst hos den ene er blevet et problem, siger hun ofte ’tillykke’, for nu har parret nemlig en god anledning til at tage signalerne alvorligt og til at være mere nysgerrige på sig selv og hinanden.

”Manglende sexlyst er en naturlig reaktion fra kroppen – men naturligvis et tegn, man skal tage alvorligt.”

Det er hverdagen, der hæmmer sexlysten

Oplever man, at sexlysten er forsvundet, er det ifølge parterapeuten ofte en rigtig god idé, som udgangspunkt, at se nærmere på sine prioriteter og de valg, man træffer i hverdagen – både praktisk og kommunikationsmæssigt. For ifølge Christiane Meulengracht er de fleste af os spundet ind i en hverdag, som ikke levner meget plads til nydelse og spontanitet:

”Lysten til sex, ægte intimitet og nærhed får næring, når vi giver slip og skaber plads til nydelse og spontanitet. Men i vores præstationskultur har vi vænnet os til kontinuerligt at stile efter mere og jage dét, vi ikke har, og det står i skærende kontrast til at være spontane og tilstede i nuet. For at mærke liderligheden og glæden ved at nyde nærværet i det seksuelle møde skal vi ned i kroppen. Det er blevet en udfordring for mange. Vi har tendens til at leve 'i hovedet',” siger Christiane Meulengracht og uddyber:

”Vores livsomstændigheder påvirker i høj grad vores lyst til sex, og især for kvinder er dét at miste kontakten til underlivet noget af det første, der sker, når vi bliver for presset i en præstationsfyldt hverdag fyldt med pligter og alt det vi ”skal”. Det er biologisk naturligt, at libidoet falder, når vi er overbelastede – det tolker kroppen nemlig som, at det slet ikke er nu, vi skal have børn.”

Ifølge en tidligere undersøgelse fra Statens Serums Institut og Aalborg Universitet er kvinders sexlyst generelt mindre end mænds, men Christiane Meulengracht møder også mange parforhold, hvor det er manden, som har mistet lysten.

7 gode råd til at skrue op for glæden ved krop, sex og intimitet

Christiane Meulengracht har samlet 7 gode råd til dig, som sammen med din partner ønsker at tænde sexlysten og genfinde intimiteten i parforholdet.

  1. Få styr på prioriteterne – og skær fra
    Hvis du, ligesom mange andre, lider af FOMO (Fear Of Missing Out) og samtidig vil gøre noget godt for jer, så brug tid på at overveje, om der er områder, hvor du selv eller I som par kan skære fra. Overfylder man hverdagen med aktiviteter og ’pligter’ kan det hurtigt fjerne overskuddet til intimitet, ligesom man kan miste kontakten til sig selv og dermed sin partner.
  2. Lav et dagligt ’partjek’
    Sørg for, at du og din partner har kærestetid hver dag, hvor I er til stede – sammen. Det behøver ikke være mere end 10-15 minutter, hvor I slukker fjernsynet, kigger hinanden i øjnene, holder i hånd og fokuserer på nuet og hinanden. På det, der foregår lige nu og her i jer hver i sær. Det er en god ide at sætte fast tid af til det, fx. når I kommer hjem fra arbejde eller børnene er puttet. Det er blot 10-15 minutter – og en investering i din kærlighedsrelation.
  3. Drop bebrejdelserne
    Er du frustreret over manglende sexlyst hos dig selv eller din partner, så fortæl om dine frustrationer. Men bliv altid på din egen banehalvdel og vær nysgerrig på, hvad din partner oplever, så du er med til at skabe samhørighed frem for at optrappe en konflikt. Dårlig stemning, kritik og følelsen af at skulle leve op til pligter er en sikker intimitets-dræber.
  4. Øv dig i at nyde
    Mind dig selv om, at du selv bestemmer, om du nyder din hverdag. Nyd det tøj du har på, gåturen i skoven, den gode kop kaffe osv. Nyd det, du sanser. Når du øver dig i at nyde, er du nemlig godt i gang med at genfinde kontakten med dig selv og din krop.
  5. Husk din fysiologi
    For lidt eller dårlig søvn, en forsømt krop og lavt fysisk aktivitetsniveau er blandt de største dræbere af sexlysten, for en træt, udmattet og belastet krop og hjerne har en negativ indflydelse på dine stress- og kønshormoner. Overvej om du får den søvn, den kost og den motion i frisk luft, du har brug for.
  6. Kvalitet kommer før kvantitet
    Husk samtidig, at kvalitet altid kommer før kvantitet. Det er ikke antallet af gange, I har sex, der er det vigtige – det er derimod er den nydelse, intimitet og nærhed, jeres samvær (med eller uden samleje) kan være med til at skabe.
  7. Vi har forskellig sexlyst
    Til sidst er det selvfølgelig også vigtigt at huske på, at vi alle har forskellig lyst. Hvad er der er det rigtige for nogle par, behøver ikke være det rigtige for jer. Og hvad der er det rigtige for dig, behøver ikke nødvendigvis at være det for din partner.

Om Christiane Meulengracht

Christiane Meulengracht er par- og familieterapeut, sexolog og forfatterinde til bogen "Kærlighed med vilje" samt værtinde til podcasten af samme navn.

Hun arbejder til daglig via sin praksis i Hellerup og Hornbæk, hvor hun hjælper kvinder og mænd med at skabe mere nærværende og bevidste forhold, hvor begge parter føler sig set, hørt og forstået. 

"Som uddannet og erfaren Parterapeut & Sexolog hjælper jeg voksne mænd og kvinder, der drømmer om et fantastisk parforhold, hvor de oplever mere kærlighed, nærhed, bedre erotik og kommunikation og som ved, at det aldrig handler om at ændre på partneren, men om at aktivere skjulte ressourcer og styrker, der ligger hos dem selv."

Parforhold
Parterapeuten: Når du lukker ned overfor din partner, straffer du dig selv mest 

Har du for vane at tænke ”så kan han lære det”, eller ”han fortjener ikke min kærlighed”, så er du måske godt i gang med at finde på ’strafaktioner’ mod din partner. Og dem skal du passe på med, for de gør både dig selv og din partner ulykkelig, fortæller parterapeut Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Test: Er der balance i parforholdet? 

Kærligheden har trænge kår i et parforhold, hvor følelsen af fællesskab, jævnbyrdighed, gensidig respekt og opmærksomhed, mangler. Følelsen af at man konsekvent yder en større indsats end sin partner, skaber en ubalance, som kan være svær at rette op på.

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Vi holder smartphonen i hånden mere end vores partner 

Kærligheden risikerer at blive den store taber, hvis ikke vi aktivt tager et valg om at kæmpe imod trangen til at give vores smartphone den dyrbare opmærksomhed, som vi inderst inde hellere vil give – og modtage fra – vores partner. Det mener parterapeut og forfatter Christiane Meulengracht, der…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: De alvorlige konsekvenser ved ikke at lytte til hinanden 

Som nyforelskede er vi gode til at lytte til hinanden, men som årene går, ’glemmer’ mange par at give hinanden daglige doser af udelt opmærksomhed, og det kan få store konsekvenser. Sådan lyder det fra parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 4 råd til bedre kommunikation.

Læs mere
Parforhold
Flere kvinder bliver udsat for voldtægt 

Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet, fremgår det at flere end 6.700 kvinder blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det er stærkt bekymrende, og der er…

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Parforholdet er som en muskel, der skal trænes 

Vi drømmer om at finde kærligheden, men når vi så endelig finder den, glemmer vi alt for ofte, at den gode og ægte kærlighedsrelation skal holdes ved lige, mener parterapeut, Christiane Meulengracht, som her deler 5 gode råd til mere kærlighed.

Læs mere
Parforhold
Sexolog: Derfor taler mænd ikke om præstationsbesvær i soveværelset 

Mange danske mænd oplever enten manglende sexlyst, rejsningsbesvær eller for tidlig sædafgang, men udfordringerne er forbundet med så meget skam, at kun få gør noget for at ændre på situationen, fortæller parterapeut og sexolog, Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Når vold er hverdag 

Knapt 4% af alle voksne kvinder i Danmark har i det seneste år været udsat for fysisk vold. Af disse har ca. 2 ud af 3 været udsat for vold af deres nuværende eller tidligere partner. Det er et alvorligt samfundsproblem, der understøttes af nogle strukturelle magtforhold i samfundet, skriver Dansk…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Dårlige vaner spænder ben for dit lykkelige parforhold 

Mens vores sunde vaner er med til at sikre, at vi fungerer optimalt i hverdagen og i parforholdet, er vores uhensigtsmæssige vaner ofte ødelæggende for kærligheden, mener parterapeut Christiane Meulengracht. Her giver hun sit bud på 7 dårlige vaner i parforholdet.

Læs mere
Parforhold
Parterapeuten: Det er ikke din partners opgave at fylde dig med kærlighed 

Vi danskere er alt for gode til at skubbe ansvaret for vores egen glæde og lykke over på vores partner, og det gør os ulykkelige, mener parterapeut Christiane Meulengracht, forfatter til bogen 'Kærlighed med vilje'.
”Det er et meget almindeligt træk, at vi danskere går rundt med den opfattelse,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^