_________________________
Hej brevkasse.
Siden at jeg, for et par år siden, blev forladt af en kæreste som ikke behandlede mig godt, har jeg været uden kæreste. Men for et halvt år siden mødte jeg en sød og dejlig fyr. Han er glad for mig og god ved mig, og vi har den seneste halvandet måned været kærester.
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg bliver ved med at føle en angst og utryghed. Måske hænger det sammen med, at jeg er bange for at blive forladt og såret igen. Jeg analyserer hele tiden tingene, og bliver usikker på, om jeg nu også bør have ham som kæreste, om det er det hele værd, og om jeg overhoved har lyst til at være sammen med ham.
Jeg er ikke forelsket i ham – i hvert fald ikke så forelsket, at jeg er holdt op med at analysere mine følelser og vores forhold. Men jeg vil gerne lære at elske ham - og jeg vil også rigtig gerne af med min irriterende vane med at analysere alting. Det æder mig op indefra!
Den første måned, hvor vi så hinanden, tænkte jeg, at jeg godt kunne gå hen og blive forelsket i ham, men da han på sin ferie skrev, at han savnede mig, så begyndte alle mine tanker; "Hvad nu hvis jeg alligevel ikke er helt vild med ham?", "Hvad nu, hvis det ikke er rigtigt, det jeg føler?" – Alle mulige irriterende overvejelser og forbehold, som siden bare er vokset.
Jeg har fortalt ham om mine tanker, og at jeg er bange for, at det ender med at jeg forlader ham, fordi jeg ikke orker at kæmpe med alle de overvejelser hele tiden. Men han er ikke urolig, siger han. Han er glad for mig og overbevist om, at jeg bliver. Det beroliger mig lidt, men jeg vil jo gerne være fri for tankerne.
Jeg ved, at du tidligere har skrevet om, hvordan man kan lære at elske sin kæreste. Jeg vil gerne have lidt hjælp her, både til at elske og til at komme af med mine negative tanker.
_________________________
Tak for din mail, hvor du beder om råd til, at lære at elske din kæreste. Det er korrekt, at jeg tidligere har skrevet om, hvordan det kan være gavnligt, at give kærligheden tid til at modnes. Jeg vil med følgende uddybe med nogle råd, ud fra den specifikke situation, du befinder dig i.
Du skriver i din mail, at du tidligere har haft en kæreste, som ikke behandlede dig godt. Og, som du selv skriver, så kan det være en del af årsagen til, at du nu, hvor du ellers har en sød og dejlig kæreste, ikke kan give dig hen og åbne op overfor ham. Men du beskriver også, hvordan du hele tiden generes af tanker om, at du måske alligevel ikke vil være kæreste med ham. Jeg tænker, at det er vigtigt, at du, når du får de tanker, holder fast i, at du har din frihed til - til en hver tid - at stoppe forholdet. Ingen kan tvinge dig til at blive. Nu er det stadig et ret nyt forhold, men hvis det ikke fungerer mellem jer, så har I begge friheden til at afslutte forholdet – når som helst!
Prøv at få ro på dine tanker ved at sige til dig selv, at du jo ikke nødvendigvis skal elske lige ham. Det kan stadig nå at vise sig, at han slet ikke er den rigtige for dig. Måske matcher I slet ikke hinanden, og så opstår kærligheden mellem jer ikke. Heller ikke selvom du sætter alt ind på at fokusere på hans personlige kvaliteter, og væbner dig med vilje og tålmodighed …
Men det er korrekt, at der er mange par, der, ved at fokusere på hinandens positive sider, på loyalitet og på trofasthed, mærker kærligheden til hinanden vokse. Det gælder dog ikke for alle, at man med tiden kommer til at elske hinanden, for i et parforhold er der som regel nogle forudsætninger, som skal være på plads, for at der kan opstå et kærlighedsforhold.
Du bliver nødt til, at forsøge at få klarhed over, og finde ud af, hvorvidt dine tanker og overvejelser faktisk forsøger at fortæller dig, at han ikke er den rigtige for dig – eller om tankerne mere handler om en angst, som forhindrer dig i at give efter og indgå i forholdet.
Jeg vil anbefale, at du prøver at se tiden an, sådan at du ikke tvinger dig selv til at elske en mand, bare fordi han gerne vil dig. Giv dig selv tid til at lære ham lidt bedre at kende – måske på en mere venskabelig måde, uden at lægge store planer for en fælles fremtid.
Se på din kæreste, som det menneske han er, uden at plage dig selv om, hvorvidt han er den rigtige. Vær tålmodighed og se hvordan jeres liv sammen folder sig ud. Først da, når dine tanker forhåbentlig er kommet mere i ro, kan du mærke, om kærligheden kan gro imellem jer. Hvis der med tiden ikke opstår en følelse af kærlighed, må resultatet være, at du må gå fra din kæreste - uanset hvor svært det er for dig.
Til sidst vil jeg anbefale dig, at du, hvis det ikke lykkes dig at få ro på dine tanker, og hvis tankerne bliver ved med at være en plage, søge professionel hjælp og støtte til at få gennemarbejdet tankerne.
I håbet om, at du med mine råd vil føle dig hjulpet på vej, ønsker jeg dig al mulig held og lykke med nå en afklaring.