Hun har været mig utro

Kategori: Parforhold

Hun har været mig utro

Hun har været mig utro 

Hvilke krav bør man stille til en kæreste som har været utro for at man kan satse på forholdet?

Jeg er en 30-årig mand og er netop blevet udsat for den største skuffelse i mit liv. Min kæreste og samlever gennem 6 år har været mig utro.
Jeg fandt selv ud af det – og hun bekræftede det!

Vi ved ikke hvordan vi kommer videre. Hun er usikker på hvad der fik hende til det og om vi skal forsøge at redde vores forhold.

Vi elsker hinanden, men er det nok til at prøve at genopbygge forholdet?

Jeg er dybt fortvivlet og står nu i et vadested.

Principielt set ville jeg gerne to ting: sige stop, det er uacceptabelt - men samtidig prøve at få vores forhold tilbage.

Hun er tvetydig i hendes udmeldinger -fisker lidt efter muligheder for at fortsætte, men har samtidig sagt at hun ikke længere så mig som den hun skulle tilbringe resten af livet med, og jeg mener ikke hun har sagt tydeligt om hun fortryder hendes handlinger.

Det hele er meget nyt, det er mindre end 2 døgn siden jeg opdagede det - derfor er de fleste ord vi har vekslet kommet i en meget ubehagelig stemning.

Hvilke krav bør man stille til en kæreste som har været utro for at man kan satse på forholdet? Hvad er den almene erfaring, overlever forhold hvor den ene har været utro?
Undskyld hvis spørgsmålet er lidt ustruktureret, men det er et godt billede på min tilstand.

Den triste.


-----------------------------------


Kære den triste,

Du behøver slet ikke at undskylde. Det er helt naturligt, at man mister overblikket i en krisesituation. Når man, som du oplever det at få bekræftet sine bange anelser, så kan det føles, som om gulvtæppet bliver revet væk under én. Det er i første omgang et chok, og siden kommer reaktionerne, såsom ondt i maven, hovedpine, svært ved at spise, sove, koncentrationsbesvær osv. De psykiske symptomer følger efter, såsom sorg, vrede, frustration, usikkerhed, en følelse af tillidsbrud blandet med tvivl på eget værd, håb, tro og atter tvivl på, om det nogensinde kan blive det samme igen. Kommer man igennem dette følelseshav og får en forståelse af, hvad der gik galt, kan man nemmere se lysere på fremtiden eller genvinde tilliden til den, man elsker.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det aldrig bliver det samme forhold. Samtidigt kan det alligevel blive et andet og måske endnu bedre forhold. Der er årsager, som din kone måske ikke er så bevidst om, til, at hun var utro. Hvad kunne de være? Hvilken andel har du i hendes utroskab? I et parforhold er man altid to til at skabe denne ubalance, så hvad har virket i jeres forhold og hvad har virket mindre godt?

Den måde, du kan finde ud af, om det er det rigtige, du gør, er at spørge dig selv, om dette føles rigtigt. Føles det rigtigt at fortsætte sammen med din kæreste? Så skal der ske nogle ændringer, som I begge kan leve med. Føles det rigtigt at gå hver til sit, så husk, at den berømte nisse flytter med. Det er derfor vigtigt at finde ind til, hvad der gik galt, og hvilken andel I hver især har haft i problemerne.

Denne ulykkelige situation indeholder helt klart et udviklingspotentiale for jer begge, en mulighed for personlig udvikling. Det er dog oftest ret vanskeligt at se, når man står midt i krisen. Det vil helt sikkert tage et stykke tid for jer begge at finde frem til en ny begyndelse, men det er ikke umuligt, hvis I elsker hinanden. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er ualmindeligt, at den, der har oplevet utroskaben, skal kæmpe en kamp med jalousi, mistro og mistillid. Derfor er det altafgørende, at der sker en tilgivelse inde i jer selv og over for hinanden, for at I kan komme videre. Finder I det meget vanskeligt at få styr på, hvad I hver især føler og tænker, så kunne det måske være en mulighed at finde en parterapeut, der kan guide jer på vej.


De bedste hilsner,

Parforhold
Parterapeuten: Det er ikke din partners opgave at fylde dig med kærlighed 

Vi danskere er alt for gode til at skubbe ansvaret for vores egen glæde og lykke over på vores partner, og det gør os ulykkelige, mener parterapeut Christiane Meulengracht, forfatter til bogen 'Kærlighed med vilje'.
”Det er et meget almindeligt træk, at vi danskere går rundt med den opfattelse,…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Derfor lyver vi om vores ulykkelige parforhold 

Der er så meget prestige i at have styr på parforholdet, at vi danskere er verdensmestre i at bilde os selv og andre ind, at alt er i den skønneste orden, selvom der i virkeligheden er knas i kærligheden, mener parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Hun flirter mens ægteskab vakler 

Efter længere tids flirten med en kollega, er hun i tvivl om hun skal forfølge sin drøm og se om det kan udvikle sig til mere - eller om hun skal koncentrere sig om sit vaklende ægteskab.

Læs mere
Parforhold
Orker ikke at være den sure stedmor 

Hun havde ellers svoret, at hun aldrig skulle have en mand med børn fra tidligere ægteskab, alligevel bor hun på fjerde år sammen med mand med børn og 5-9-ordning. Det fungerer ikke for hende. Hun er træt af at være den sure stedmor, og træt af at skulle tilsidesætte sine egne behov for deres.

Læs mere
Parforhold
Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse 

Hun er ved at være godt træt af at hendes selvværd skal afhænge af, hvorvidt mænd finder hende sød, sjov og attraktiv. Samtidig overvejer hun at sætte en stopper for et forhold, hun gennem et år har haft til en gift mand, og spørger nu KvindeGuidens parterapeut, hvordan hun kommer videre.

Læs mere
Parforhold
Hendes kæreste har datingprofiler 

Hun mistænker sin kæreste for at have datingprofiler og for at lyve om dem. Nu er hun opsat på at bevise, at han lyver.

Læs mere
Parforhold
Mænd har de bedste intentioner 

Hvordan kan det være, at de gode intentioner din mand har, om at gøre noget særligt for dig, oftest havner i glemmebogen? Det mener chokoladeproducenten Anthon Berg, at der er en videnskabelig forklaring på.

Læs mere
Parforhold
Min mand vil have at vi har mere alenetid 

Hun er i tvivl om, hvordan hun skal tolke de udbrud af vrede og irritation, der kommer fra hendes nye mand. Han giver udtryk for, at være glad for hendes børn, men han insisterer samtidig på, at han vil have mere alenetid med hende. Han synes hendes ældste søn burde være mere hos sin far, men hun…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskab 

Efter nogle års samliv er hendes mand begyndt at ændre adfærd. Han er kold, afvisende, opfarende og kun optaget af sig selv. Hun føler sig udnyttet og så ensom i sit ægteskab, at hun overvejer at forlade ham. Læs parterapeut Peter Kongshaugs svar.

Læs mere
Parforhold
Gratis hjælp til nyskilte  

Nu lanceres portalen 'Samarbejde efter Skilsmisse' - en elektronisk værktøjskasse, en app og et online kursusprogram, der giver konkret viden og praktiske øvelser, der kan hjælpe den nyskilte selv og fremme samarbejdet med ex-partneren.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^