Jeg er en 30-årig mand og er netop blevet udsat for den største skuffelse i mit liv. Min kæreste og samlever gennem 6 år har været mig utro.
Jeg fandt selv ud af det – og hun bekræftede det!
Vi ved ikke hvordan vi kommer videre. Hun er usikker på hvad der fik hende til det og om vi skal forsøge at redde vores forhold.
Vi elsker hinanden, men er det nok til at prøve at genopbygge forholdet?
Jeg er dybt fortvivlet og står nu i et vadested.
Principielt set ville jeg gerne to ting: sige stop, det er uacceptabelt - men samtidig prøve at få vores forhold tilbage.
Hun er tvetydig i hendes udmeldinger -fisker lidt efter muligheder for at fortsætte, men har samtidig sagt at hun ikke længere så mig som den hun skulle tilbringe resten af livet med, og jeg mener ikke hun har sagt tydeligt om hun fortryder hendes handlinger.
Det hele er meget nyt, det er mindre end 2 døgn siden jeg opdagede det - derfor er de fleste ord vi har vekslet kommet i en meget ubehagelig stemning.
Hvilke krav bør man stille til en kæreste som har været utro for at man kan satse på forholdet? Hvad er den almene erfaring, overlever forhold hvor den ene har været utro?
Undskyld hvis spørgsmålet er lidt ustruktureret, men det er et godt billede på min tilstand.
Den triste.
-----------------------------------
Kære den triste,
Du behøver slet ikke at undskylde. Det er helt naturligt, at man mister overblikket i en krisesituation. Når man, som du oplever det at få bekræftet sine bange anelser, så kan det føles, som om gulvtæppet bliver revet væk under én. Det er i første omgang et chok, og siden kommer reaktionerne, såsom ondt i maven, hovedpine, svært ved at spise, sove, koncentrationsbesvær osv. De psykiske symptomer følger efter, såsom sorg, vrede, frustration, usikkerhed, en følelse af tillidsbrud blandet med tvivl på eget værd, håb, tro og atter tvivl på, om det nogensinde kan blive det samme igen. Kommer man igennem dette følelseshav og får en forståelse af, hvad der gik galt, kan man nemmere se lysere på fremtiden eller genvinde tilliden til den, man elsker.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at det aldrig bliver det samme forhold. Samtidigt kan det alligevel blive et andet og måske endnu bedre forhold. Der er årsager, som din kone måske ikke er så bevidst om, til, at hun var utro. Hvad kunne de være? Hvilken andel har du i hendes utroskab? I et parforhold er man altid to til at skabe denne ubalance, så hvad har virket i jeres forhold og hvad har virket mindre godt?
Den måde, du kan finde ud af, om det er det rigtige, du gør, er at spørge dig selv, om dette føles rigtigt. Føles det rigtigt at fortsætte sammen med din kæreste? Så skal der ske nogle ændringer, som I begge kan leve med. Føles det rigtigt at gå hver til sit, så husk, at den berømte nisse flytter med. Det er derfor vigtigt at finde ind til, hvad der gik galt, og hvilken andel I hver især har haft i problemerne.
Denne ulykkelige situation indeholder helt klart et udviklingspotentiale for jer begge, en mulighed for personlig udvikling. Det er dog oftest ret vanskeligt at se, når man står midt i krisen. Det vil helt sikkert tage et stykke tid for jer begge at finde frem til en ny begyndelse, men det er ikke umuligt, hvis I elsker hinanden. Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er ualmindeligt, at den, der har oplevet utroskaben, skal kæmpe en kamp med jalousi, mistro og mistillid. Derfor er det altafgørende, at der sker en tilgivelse inde i jer selv og over for hinanden, for at I kan komme videre. Finder I det meget vanskeligt at få styr på, hvad I hver især føler og tænker, så kunne det måske være en mulighed at finde en parterapeut, der kan guide jer på vej.
De bedste hilsner,