Efter 4 ½ års samliv har min kæreste gjort det forbi, og jeg er helt fortvivlet.
Det sidste halve års tid har jeg været trist og deprimeret, fordi jeg havde en spirende fornemmelse af, at min kæreste ikke elskede mig mere. Jeg har haft samtaler med en psykolog, men har alligevel været trist, og det har selvfølgelig ’smittet’ af på min kæreste. Han har, i sær de seneste uger, været meget trist. Men når vi forsøger at tale om det, har han svært ved at sætte ord på, hvad det er for tanker, han har.
Den dårlige stemning har gradvist fyldt mere og mere i vores forhold, og i går skete det, jeg mest frygtede. Han slog op med mig. Han sagde, at han det sidste halve år har forsøgt at blive af med den tristhed, han føler, men at han nu indser, at han har brug for at være alene for at finde sig selv. Han sagde også, at hans følelser for mig ikke var ændret og at han stadig elsker mig højt.
Jeg græd selvfølgelig helt vildt, vi snakkede og så sagde han, at han ikke ønskede at slå op eller holde pause, men at han var nødt til at få afklaret sine følelser omkring vores forhold. Jeg sagde, at jeg elsker ham mere end noget andet, at jeg kun vil ham det bedste, og at jeg har forståelse for, at han har brug for tid og plads til at få styr på sine følelser.
Vi aftalte af slutte forholdet. Jeg var rigtig ked af det, men det, der gjorde mig mest trist var, at han virkede så kold. Han viste ingen tegn på følelser og tilbragte natten i stuen. På et tidspunkt gik jeg ind til ham, bare fordi jeg ikke kunne holde ud at tænke på, at det var slut og at vi ikke skulle kysse og kramme mere. Men han blev irriteret og sagde, at der ikke var grund til at tænke mere på det, for det var helt slut nu og at han ikke kom tilbage.
Jeg kan ikke beskrive, hvor knust jeg er. Han er min eneste ene og jeg elsker ham mere end livet selv. Jeg ved, at jeg bør lade ham være og give ham tid og plads, men jeg er så bange for, at han aldrig kommer tilbage til mig. Hvad kan jeg gøre?
Kære Fortvivlede
Tak for din mail, hvori du beskriver din fortvivlelse over, at din kæreste vil gøre det forbi mellem jer. Du skriver, at du er bange for, at han aldrig kommer tilbage til dig igen og spørger, hvad du skal gøre.
Når du har et så brændende ønske om, at han skal komme tilbage, så er der for mig at se, kun én ting, du kan gøre: Fortsæt med at vise ham din kærlighed ved at gøre det du allerede gør – nemlig, at respektere hans ønske og behov for at være alene. Det værste, du kan gøre lige nu, er, at presse ham til noget, han ikke er klar til.
Jeg tror ikke, at hans beslutning om at have brug for tid alene, er opstået pludseligt. Noget tyder på, at det er tanker, han har gået med gennem længere tid. Det ser for mig ud som om, at der har været noget i jeres forhold, som ikke har fungeret tilfredsstillende, noget som I ikke har fået talt om. Måske er det netop denne mangel på åbenhed, som er en del af årsagen til, at din kæreste har været trist og nu trækker sig.
Det er umuligt at sige noget om, hvorvidt han på et tidspunkt vil føle sig klar til at vende tilbage og genoptage jeres forhold. Det bedste, du kan gøre for dig selv lige nu er, at forberede dig på, at du skal videre i livet uden ham. Med de følelser, du har for ham, er du lige nu ikke i stand til at slippe håbet om, at han vender tilbage til dig. Og skulle han vende tilbage, så er det vigtigt, at I sørger for, at det sker på nogle præmisser, I begge kan stå inde for. Det nytter ikke noget at satse på, at I blot kan fortsætte, hvor I slap. I bliver nødt til at tale om, hvad der sidst gik galt og sørge for sammen, at skabe nogle nye rammer, hvor I begge kan være glade og trives. Her skal I også have talt om, at der i et parforhold skal være plads til, at I hver i sær kan udfolde og udvikle jer. Det samme gælder også, hvis du skal bygge et forhold op til en ny kæreste.
Lige nu kredser dine tanker om, hvad du kan gøre for ham og hvad du kan gøre for, at han bliver glad og tilfreds igen. Men uanset om I finder sammen igen eller skal videre hver for sig, så er det vigtigt, at du først og fremmest sætter din styrke og energi ind på at tænke over, hvordan du skaber et liv, der er godt for dig.
