Min mand og jeg har nogle bekendte - et par, som vi møder af og til ved festlige lejligheder, osv.
Forleden så jeg manden sammen med en anden kvinde. Han så ikke mig og ved ikke, at jeg så dem. Nu er jeg i tvivl, om jeg skal fortælle hans kone det.
Jeg ville ikke være i tvivl om det, hvis det var nogle, jeg kendte godt. Men det her er et par, vi kun møder ved sjældne lejligheder, og jeg har ikke noget specielt forhold til nogen af dem.
M.T.
--------------------------------------------
Sanne Udsens svarer
Jeg går ud fra, at du med udtrykket ”så sammen med en anden kvinde” mener, at du observerede ham med en anden kvinde i en form for intim sammenhæng, der ikke på nogen måde kunne tillægges en mere uskyldig forklaring. In flagrante delicto eller på fersk gerning. Kort sagt, noget, der ganske enkelt ikke kan bortforklares. Ikke desto mindre vil mit svar på dit spørgsmål være: Nej, du skal ikke fortælle hans kone det. Hvad godt skulle der komme ud af det? Det er ikke for ingenting, at der er noget, der hedder ”lykkelig uvidenhed”.
Jeg vil ikke påstå, at man aldrig skal sige noget. Men man skal altid foretage en vurdering af, om der kommer noget godt ud af det. Det kender du hende ikke godt nok til at kunne vurdere. Selv hvis du skulle komme i den situation, at hun ligefrem spurgte dig, om du troede, hendes mand var hende utro – ja, selv da burde du nok tænke dig om en ekstra gang, før du bekræftede hendes mistanke. Men i så fald ville du da have en fornuftig anledning til at fortælle hende, hvad du har set. Det har du ikke nu. Men det med den lykkelige uvidenhed gælder jo også dig. Du ville formentligt have været gladere, hvis du ikke havde haft din nuværende viden. Hvis det betyder, at du ikke føler trang til fremover at være sammen med denne mand og hans (bedragne) kone ved selskabelige lejligheder, så er det fuldt forståeligt.
Men lad årsagen blive mellem dig og din mand. Hvis der overhovedet er andre, der skal informeres, så skal det være synderen selv. Måske kan det få ham til at holde op med sine sidespring.
Om problemet med at vide for meget har jeg skrevet i min bog ”Takt og tone i tiden”.