'At gække' betyder 'at drille' eller 'at narre'. Traditionen med at klippe og sende gækkebreve findes kun i Danmark, og er således en særlig tradition for den danske kulturarv. Gække-traditionen er en gammel tradition, som for alvor blev populær omkring 1800-tallet. Dengang var gækkebreve ikke en aktivitet for børn, men en måde for unge mennesker, at sende kærlighedserklæringer til hinanden. Når man modtog et gækkebrev skulle man gætte, hvem der havde sendt brevet udfra antallet af prikker. Hvis modtageren ikke gættede rigtigt, var han 'en gæk', hvilket vil sige en nar, og han måtte som straf give et påskeæg til afsenderen. Dengang smagte påskeægget dog langt fra af chokolade, men var blot et helt almindeligt hønseæg evt. farvet ved kogning med løgskaller. En af årsagerne til, at boden skulle betales i form af et æg er muligvis, at æg havde værdi og til tider blev brugt som betaling.
Husk en vintergæk i gækkebrevet
Vintergækken spiller en central rolle i gækkebrevtraditionen. Som forårsbebuder skød vintergækken op gennem den mørke muld og 'narrede' vinteren. Med gækkebrevet skulle man sende en vintergæk, hvis man glemte det, var man selv 'en gæk'.
Kun fantasien sætter grænser
Når man klipper gækkebreve, er det kun fantasien, der sætter grænser. Traditionelt tager man et stykke A4 ark og folder det på midten og så igen på midten og klipper det til, så man får et kvadrat. Derefter tegner man sit mønster på papiret og klipper eller skærer det ud - og vupti, så har man et gækkebrev. Husk, at levne plads et påskerim og -hilsen:
En vintergæk, en sommernar
en fugl foruden vinger
en lille ven, som har dig kær
en forårshilsen bringer
