Nordal - Ny kollektion
Heathcote & Ivory Morris & Co.
Care by Me
Havekrukke - Bergs Potter
Tips og opskrifter til lækker restemad i juledagene
Redaktionen

Få den lækreste restemad på tallerkenen i juledagene: Lav klatkager af risengrødrest, brug rester af steg i en skøn salat, gem skysaucen til bouillon, brug overskydende kartofler i farsen.

  1. And, kalkun og flæskesteg
    Det er skønt at gentage julemåltidet 1. eller 2. juledag. Spis kødet koldt, lun de brune kartofler, bras de hvide, varm sauce og rødkål og nyd at få gavn af den store køkkenindsats fra den 24.
    Er der ikke nok til et helt måltid, så brug flæskestegen til biksemad, eller rist skiverne og brug den i en spicy flæskestegstoast.
    Af and og kalkun kan du lave salat til julefrokosten: Pil al kødet fra skroget og skær det i strimler med de øvrige kødrester. Prøv fx Kålsalat med spicy and og vaniljedressing
    Du kan også bruge en rest kirsebærsauce som dressing evt. med lidt citronsaft i. Hak evt. rester af tørrede frugter og nødder og drys på salaten som pynt. 
  2. Risengrød
    Steg en pande klatkager: 2-3 dl risengrød røres med et æg, en spsk mel, en spsk sukker og evt. lidt vanilje, steges i smør på panden – opskriften behøver ikke at være nøjagtig, juster selv konsistens og smag med mel og sukker og evt. reven citronskal, serveres med syltetøj og evt. strøsukker eller sirup. Frygtelig usundt, men lækkert.
    Du kan fryse grøden og lave klatkager til januar, giv ungerne dem med på madpakken – sammen med masser af gulerødder og en humpel sprød hvidkål. 
  3. Risalamande
    Tænk dig om og lav portionen meget mindre, end du plejer. Hvorfor skal vi blive dårlige for at lede efter en mandel? Risalamande er bedst, som den er, så giv gæsterne resterne med hjem. Du kan også nyde den næste morgen i stedet for din yoghurt eller til din eftermiddagskaffe. Ellers brug den i bolledej eller som fyld i en kage.
  4. Skysauce
    Gem saucen i fryseren i passende portioner, den er fin til alle slags retter med fjerkræ og svin. Er du lykkedes med en rigtig god og kraftig sauce, kan du gemme den i isterningbakker som ”bouillon” til fremtidens saucer.
  5. Brunede og hvide kartofler
    Prøv brunede kartofler i skiver på rugbrød, pynt med syltet rødkål, asier eller agurker, pynt evt. med en sveske, hvis du har købt for mange. De hvide kartofler holder sig flere dage i køleskabet som pålæg eller til brasede kartofler.
    De kan også fryses, til du næste gang skal lave frikadeller. Mos dem ned i frikadellefarsen, det er sundt og klimavenligt at spare på kødet og det giver saftige deller. (Rester af ris, kartofler, bulgur og grøntsager kan erstatte 1/3 af kødet).
  6. Rødkål, tyttebærsyltetøj og kirsebærsauce
    Har du købt syltet rødkål, så gem den til frikadeller eller medister i januar eller som pynt på leverpostejen, den holder sig fint på køl i sin eddikelage. Har du meget syltet rødkål, kan det fryses. Rester af rå rødkål er fint til vintersalater: Snit det ultrafint og bland med ribsgele, tyttebærsyltetøj eller en rest kirsebærsauce, prøv evt. lidt citronsaft og hakkede nødder/mandler. (Hvidkål kan også bruges).
  7. Rødvin
    Sjatter af rødvin (eller anden vin) kan fryses i isterningbakker som ekstra skud smag, når du laver sauce. 
  8. Tørret frugt, chokolade, nødder og mandler
    Prøv 'Lises forvandlingskugler': Læg fx tørrede dadler, figner, rosiner, abrikoser, svesker (uden sten og stilke) i blød i lidt æblejuice natten over. Blend sammen med juicen til en ensartet masse. Hak evt. chokolade og/eller nødder og mandler og bland i frugtmassen. Tril til kugler og vend dem i kokosmel, lakridspulver eller kakao. Giv gerne kuglerne ekstra smag af citronskræl, cognac, kakao eller overtræk dem med chokolade. Fin som gave!
  9. Frisk frugt, mandler og kanelsukker
    Du kan forlænge levetiden for æbler og pærer ved at tørre dem i tynde skiver i ovnen. Se mere: Tørrede æbleringe. Du kan skære de tørrede frugter ud til hjemmeblandet müesli, eller lav en snack af hele ringe drysset med kanelsukker, du har til overs fra risengrøden.
    Prøv bagte æbler med hjemmelavet marcipan: Halver æblerne, skær kernehuset ud med en skarp teske. Blend mandlerne til fint pulver, (du behøver ikke at smutte hinderne af først). Tilsæt ahornsirup til marcipankonsistens. Kom marcipanen i hullerne i æblerne og bag i ovnen til æblerne er møre og marcipanen gylden. Æblerne kan også bages blot med rosiner og en lille klat smør i hullet og et drys kanelsukker over. Spis måske flødeskum eller vaniljeis til.
  10. Pålæg og ost fra julefrokosten
    Skær alle resterne af kød i strimler, rist dem kort på panden og brug dem som pynt på en pizza, en grøntsagstærte, i et pitabrød eller rullet i en pandekage med sprød rødkål og andre grøntsager, gratiner i ovnen. Ost kan du rive og bage med i ovnen oven på pandekager, pizza, tærte etc. De bløde oste (hvidløgsost, gedeost, feta, brie m.v.) kan du blande med det øvrige fyld i tærter og/eller pandekager, de faste skærer du i tern).
    Du kan sagtens fryse resterne i et par måneder eller tre.
  11. Brød fra julefrokosten
    Lav croutoner af brødrester, især rugbrød er godt ovnristet i tern med god olie, fint salt og masser af hvidløg. Gem croutonerne i en kagedåse til næste gang, I skal have suppe, ellers spis dem som snack foran TV. Skærer du rugbrødsskiver i strimler og rister sprøde, som beskrevet, er de fine sammen med gulerodsstave som velkomstsnack til gæsterne serveret med en god dip. 
  12. Smør og krydderurter
    Smør kan fryses og holder sig i op til tre måneder. Du kan også blande det med overskud af krydderurter. Hak urterne og bland det i smørret evt. sammen med lidt hvidløg eller en lille skefuld sennep. Så har du kryddersmør til kartoflerne i januar. Krydderurtesmørret kan også holde sig i fryseren. (Spar på krydderurter om vinteren, de kommer fra drivhus, som udleder meget CO2.)
Opskrifter & råvarer
Fyldte tomater

Nyd de nye, store tomater bagte - som her med mandler og ris.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kirsebær & blomme shake

Modne blommer og kirsebær er skønne at nyde som de er, men kan også bruges i en herlig smoothie!

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tomatmad med gedeost og parmaskinke

Blandt tomatsæsonens absolut favoritserveringer er et herligt stykke smørrebrød med store stykker tomat og frisk gedeost.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kryddersmør - Rør din egen kryddersmør med dine yndlingskrydderurter

En god kryddersmør kan tilføje retten en rund og lækker smag af dine yndligskrydderier. Til fisk og skaldyr passer en lækker kryddersmør med dild eller karse. Kryddersmør med sennep og friske krydderurter er godt til kogte grøntsager, grillet kød, mens kryddersmør med citron og paprika er dejligt...

Læs mere
Sensommer
Krydderurtesalt

Har du friske krydderurter tilovers, så husk, at du kan få glæde af dem senere ved at fryse eller tørre krydderurterne. Af krydderurter, som fx timian, citronmelisse, salvie, mynte og estragon, kan du også fremstille din egen krydderurtesalt.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Focacciabrød med rosmarin

Nem opskrift på alletiders focacciabrød med rosmarin.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Krydderurte dip

Det kan være lidt af en udfordring, at holde liv i de krydderurter, man køber i supermarkedet. Oftest kommer de fra store industridrivhuse, hvor de får lys, gødning og hvor luftfugtigheden er høj. Da de optimale vækstbetingelser er svære at kopiere hjemme, gælder det om at nyde krydderurterne inden...

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Hjemmebagte lune og luftige croissanter

Hjemmebagte luftige smør-croissanter - lige til at dyppe i café au lait´en søndag morgen. Det kræver lidt omhu, men ved gentagende gange at rulle dejen ud og folde over, får croissanterne den helt rigtige luftige struktur.

Læs mere
Sommer
Kom nemt i gang med at sylte - 8 suveræne syltebøger

Det er ganske tilfredsstillende at sylte lidt af havens høst, så man har skønne, hjemmelavede marmelader, pickles og surt, når sommeren går på held.

Otte bøger, skrevet af nogle af Danmarks mest rutinerede og engagerede madskribenter, viser hvordan du nemt kommer i gang. Bøgerne anviser, trin for...

Læs mere
Sensommer
Hjemmelavet mysli

Start dagen med en yoghurt og en hjemmelavet mysli med de gryn, nødder og kerner, du holder allermest af. Tilføj frisk eller tørret frugt samt evt. honning, og du har et velsmagende måltid, der giver god energi til krop og hjerne, maven noget at arbejde med.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
5 uundværlige køkkengadgets

5 uundværlige køkkengadgets

Skoreoler - Flere størrelser

Skoreoler - Flere størrelser

Naturtro kunstige blomster

Naturtro kunstige blomster

Tip: Sådan laver du nemt<BR> lækre retter med din stavblender

Tip: Sådan laver du nemt
lækre retter med din stavblender

Nye Bøger
Send en hilsen
^