Tine K Home
Engelsk porcelæn
Sommerudsalg 50 %
Louisiana plakater
Tips og opskrifter til lækker restemad i juledagene
Redaktionen

Få den lækreste restemad på tallerkenen i juledagene: Lav klatkager af risengrødrest, brug rester af steg i en skøn salat, gem skysaucen til bouillon, brug overskydende kartofler i farsen.

  1. And, kalkun og flæskesteg
    Det er skønt at gentage julemåltidet 1. eller 2. juledag. Spis kødet koldt, lun de brune kartofler, bras de hvide, varm sauce og rødkål og nyd at få gavn af den store køkkenindsats fra den 24.
    Er der ikke nok til et helt måltid, så brug flæskestegen til biksemad, eller rist skiverne og brug den i en spicy flæskestegstoast.
    Af and og kalkun kan du lave salat til julefrokosten: Pil al kødet fra skroget og skær det i strimler med de øvrige kødrester. Prøv fx Kålsalat med spicy and og vaniljedressing
    Du kan også bruge en rest kirsebærsauce som dressing evt. med lidt citronsaft i. Hak evt. rester af tørrede frugter og nødder og drys på salaten som pynt. 
  2. Risengrød
    Steg en pande klatkager: 2-3 dl risengrød røres med et æg, en spsk mel, en spsk sukker og evt. lidt vanilje, steges i smør på panden – opskriften behøver ikke at være nøjagtig, juster selv konsistens og smag med mel og sukker og evt. reven citronskal, serveres med syltetøj og evt. strøsukker eller sirup. Frygtelig usundt, men lækkert.
    Du kan fryse grøden og lave klatkager til januar, giv ungerne dem med på madpakken – sammen med masser af gulerødder og en humpel sprød hvidkål. 
  3. Risalamande
    Tænk dig om og lav portionen meget mindre, end du plejer. Hvorfor skal vi blive dårlige for at lede efter en mandel? Risalamande er bedst, som den er, så giv gæsterne resterne med hjem. Du kan også nyde den næste morgen i stedet for din yoghurt eller til din eftermiddagskaffe. Ellers brug den i bolledej eller som fyld i en kage.
  4. Skysauce
    Gem saucen i fryseren i passende portioner, den er fin til alle slags retter med fjerkræ og svin. Er du lykkedes med en rigtig god og kraftig sauce, kan du gemme den i isterningbakker som ”bouillon” til fremtidens saucer.
  5. Brunede og hvide kartofler
    Prøv brunede kartofler i skiver på rugbrød, pynt med syltet rødkål, asier eller agurker, pynt evt. med en sveske, hvis du har købt for mange. De hvide kartofler holder sig flere dage i køleskabet som pålæg eller til brasede kartofler.
    De kan også fryses, til du næste gang skal lave frikadeller. Mos dem ned i frikadellefarsen, det er sundt og klimavenligt at spare på kødet og det giver saftige deller. (Rester af ris, kartofler, bulgur og grøntsager kan erstatte 1/3 af kødet).
  6. Rødkål, tyttebærsyltetøj og kirsebærsauce
    Har du købt syltet rødkål, så gem den til frikadeller eller medister i januar eller som pynt på leverpostejen, den holder sig fint på køl i sin eddikelage. Har du meget syltet rødkål, kan det fryses. Rester af rå rødkål er fint til vintersalater: Snit det ultrafint og bland med ribsgele, tyttebærsyltetøj eller en rest kirsebærsauce, prøv evt. lidt citronsaft og hakkede nødder/mandler. (Hvidkål kan også bruges).
  7. Rødvin
    Sjatter af rødvin (eller anden vin) kan fryses i isterningbakker som ekstra skud smag, når du laver sauce. 
  8. Tørret frugt, chokolade, nødder og mandler
    Prøv 'Lises forvandlingskugler': Læg fx tørrede dadler, figner, rosiner, abrikoser, svesker (uden sten og stilke) i blød i lidt æblejuice natten over. Blend sammen med juicen til en ensartet masse. Hak evt. chokolade og/eller nødder og mandler og bland i frugtmassen. Tril til kugler og vend dem i kokosmel, lakridspulver eller kakao. Giv gerne kuglerne ekstra smag af citronskræl, cognac, kakao eller overtræk dem med chokolade. Fin som gave!
  9. Frisk frugt, mandler og kanelsukker
    Du kan forlænge levetiden for æbler og pærer ved at tørre dem i tynde skiver i ovnen. Se mere: Tørrede æbleringe. Du kan skære de tørrede frugter ud til hjemmeblandet müesli, eller lav en snack af hele ringe drysset med kanelsukker, du har til overs fra risengrøden.
    Prøv bagte æbler med hjemmelavet marcipan: Halver æblerne, skær kernehuset ud med en skarp teske. Blend mandlerne til fint pulver, (du behøver ikke at smutte hinderne af først). Tilsæt ahornsirup til marcipankonsistens. Kom marcipanen i hullerne i æblerne og bag i ovnen til æblerne er møre og marcipanen gylden. Æblerne kan også bages blot med rosiner og en lille klat smør i hullet og et drys kanelsukker over. Spis måske flødeskum eller vaniljeis til.
  10. Pålæg og ost fra julefrokosten
    Skær alle resterne af kød i strimler, rist dem kort på panden og brug dem som pynt på en pizza, en grøntsagstærte, i et pitabrød eller rullet i en pandekage med sprød rødkål og andre grøntsager, gratiner i ovnen. Ost kan du rive og bage med i ovnen oven på pandekager, pizza, tærte etc. De bløde oste (hvidløgsost, gedeost, feta, brie m.v.) kan du blande med det øvrige fyld i tærter og/eller pandekager, de faste skærer du i tern).
    Du kan sagtens fryse resterne i et par måneder eller tre.
  11. Brød fra julefrokosten
    Lav croutoner af brødrester, især rugbrød er godt ovnristet i tern med god olie, fint salt og masser af hvidløg. Gem croutonerne i en kagedåse til næste gang, I skal have suppe, ellers spis dem som snack foran TV. Skærer du rugbrødsskiver i strimler og rister sprøde, som beskrevet, er de fine sammen med gulerodsstave som velkomstsnack til gæsterne serveret med en god dip. 
  12. Smør og krydderurter
    Smør kan fryses og holder sig i op til tre måneder. Du kan også blande det med overskud af krydderurter. Hak urterne og bland det i smørret evt. sammen med lidt hvidløg eller en lille skefuld sennep. Så har du kryddersmør til kartoflerne i januar. Krydderurtesmørret kan også holde sig i fryseren. (Spar på krydderurter om vinteren, de kommer fra drivhus, som udleder meget CO2.)
Opskrifter & råvarer
Hjemmelavet hyldeblomstsaft

Nu blomstrer hylden, og med de duftende blomsterskærme kan man fremstille den dejligste hyldeblomstsaft. Det er super nemt, så fat kurven og tag på tur ud i den danske sommer og find en hyldebusk. Vi bringer opskriften på hyldeblomstsaft her.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Jordbærsyltetøj med hyldeblomst

Lav dit eget friske, lækre syltetøj med to af denne årstids bedste råvarer fra naturen - jordbær og hyldeblomst!

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Lækkert grej til sommerens salater

Grønne salater er let og lækker sommermad, der kan varieres i det uendelige. Et lille udvalg af sprøde grøntsager skåret i mundrette størrelser, friske krydderurter, en håndfuld sprøde kerner, lidt parmesan og en olie/eddike dressing på toppen, kan på et øjeblik blive et sundt og mættende måltid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrifter med hyldeblomst

Din hjemmelavede hyldeblomstsaft kan bruges til andet end drikkelse. Her får du lækre opskrifter på hyldeblomstsorbet og hyldeblomstchokoladesovs, som meget vel kan nydes sammen med hyldeblomstpandekagerne.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tilberedning af nye kartofler

Nye kartofler er en eftertragtet delikatesse, og hvert år står folk i kø for at købe forårets første. I år blev de første danske frilandskartofler gravet op på Samsø i april, og solgt til 1.500 kroner per kilo. Dagligvarebutikkerne har endnu ikke fået Samsø kartofler til mere rimelige priser, til...

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Årets kartoffelmad 2019

Sæsonen for de små, fine, nye danske frilandskartofler skal fejres med en delikat smørrebrødsklassiker: Kartoffelmaden. Faktisk er smørrebrød med kartofler på så populært, at selv finere danske frokostrestauranter har det med på menuen, og på kartoffeløen Samsø er kartoffelmaden så feteret, at den...

Læs mere
Sommer
Jordbærtærter uden ovn

Her er opskriften på en tærte, som smager ligeså liflig, som den ser ud - og så skal den slet ikke i ovnen! Til gengæld skal den i køleskabet to gange, inden den er klar til at blive serveret. Men dekorativ og velsmagende, det er den!

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Rabarberkompot

Rabarber er måske bedst kendt for – i bogstavelig forstand - at tage det sure med det søde i skønne kager og desserter, men de lange stængler er også ganske velegnet, når de serveres som kompot til f.eks. grillet kød og fjerkræ. Her får du opskrifter på rabarberkompot og spinatfrikadeller, som fx...

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Paella med kylling og skaldyr

Listen af ingredienser til paella, se lang og uoverskuelig ud, men når du først har dem i hus, så er det ikke nogen svær ret at tilberede. Og smagen af den klassiske, spanske ret, er en helt igennem uovertruffen oplevelse.

Læs mere
Forår
Rabarbertid

Sæsonens rabarber er den rene fryd, og især er de fine stilke fra jordbærrabarber, som er en af forårets første sorter, saftige og fulde af smag. Rabarber er fantastisk i marmelader og saft, i tærter og lagkager såvel som i kompot til rodfrugter, fjerkræ, salat, is, jordbær og ost.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Velourpolstret stol House Doctor

Velourpolstret stol House Doctor

Køkkenrulleholder

Køkkenrulleholder

Sådan opbevarer du bedst dine madvarer

Sådan opbevarer du bedst dine madvarer

Køleskabskasser til inddeling af køleskabet

Køleskabskasser til inddeling af køleskabet

Nye Bøger
Send en hilsen
^