Kategori:
Opskrifter & råvarer
Tilberedning af bælgfrugter
Tips og tilberedning af bælgfrugter
- Når du køber bælgfrugter, så vælg økologisk, når det er muligt. Tjek også at bønnerne er ensartet i størrelse og farve.
- Inden iblødsætning er det en god idé at foretage en hurtig sortering, kassere dem, der er revnede eller i stykker, og fjerne eventuelle småsten.
- Skyld bælgfrugterne godt i et dørslag under rindende, koldt vand.
- Hæld bælgfrugterne i en gryde og dæk dem med ca. 5 cm nykogt vand.
- Tilsæt et par skefulde syre i form af fx citronsaft eller æblecidereddike (2 tsk for hver ca. 21/2 dl bønner).
- Lad både bønner, linser og ærter trække natten over. I de fleste opskrifter står der ganske vist, at man ikke skal sætte linser i blød, men de bliver nemmere at fordøje og hurtigere at koge, hvis de, ligesom bønner, får lov til at stå natten over.
- Hæld vandet fra, skyl igen og hæld dem tilbage i den rengjorte gryde.
- Hæld kold vand i gryden og lad det nå mindst 5 cm over blægfrugterne.
- Kom et stykke på ca. 10 cm kombu tang ned i gryden til bælgfrugterne. Kombu tang har en unik evne til at neutralisere de forbindelser i bønner, der giver luft i maven.
- Læg låg på, bring bælgfrugterne i kog og skum, der samler sig på overfladen.
- Skru ned for varmen og kog, til bønnerne møre og bløde, men ikke udkogte.

Kogetid:
- Hvide bønner: 1 – 1 ½ time
- Sorte bønner: 45 – 60 minutter
- Lima bønner: 1 – 1 ½ time
- Kidney bønner: 1 time
- Mung bønner: 1 time
- Kikærter: 1 – 1 ½ time
- Linser, røde/grønne/brune: 10 – 15 minutter
- Beluga linser: 10 minutter
Sådan gør du:
- Kog bønnerne
- Tag gryden af varmen og tilsæt salt: Mindst 1 spsk for hver 2 ½ dl bønner. Bemærk: Tilsættes salt tidligere i tilberedningen, så forhindrer det bønnerne i at blive møre.
- Hold bønnerne tildækket og lad dem trække i det saltede vand i mindst 15 minutter. Hæld vandet fra og skyl dem, så overskydende salt og løst skind fjernes.