Ingredienser - ca. 10 stk.
- 40 g margarine
- 2½ dl mælk
- 25 g gær
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 1 dl fuldkornshvedemel
- 6 dl hvedemel (ca. 360 g)
- 1 æg til pensling
- Sesamfrø til drys
Sådan gør du
- Smelt margarinen i en gryde og tilsæt mælken. Varm blandingen til ca. 37 °C.
- Hæld væsken i en skål og opløs gæren heri.
- Tilsæt æg, salt, fuldkornshvedemel og det meste af hvedemelet. Rør og ælt dejen godt sammen – gerne i 8–10 minutter, til den er smidig. Tilsæt evt. resten af melet undervejs.
- Dæk skålen til og lad dejen hæve lunt i ca. 1 time.
- Del dejen i 10 lige store stykker og form dem til boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Tryk bollerne let flade med håndfladen og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
- Bag bollerne ved 200 °C (alm. ovn) i ca. 15–18 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
- Afkøl på bagerist.