Kaste dig ud i nye og spændende kageopskrifter, når familien bager sammen og når der kommer gæster. Ikke et ondt ord om brunkager og klejner, men prøv lige at stille et fad frem med vores mørdejskager med peanutfyld. Her får du opskriften, som er udviklet af Dansukker:
Mørdejskager med fyld
ca. 30 stk.
Ingredienser:
∙ 175 g smør eller margarine
∙ 1 1/2 dl flormelis
∙ 1 æg
∙ 1 økologisk appelsin, fintrevet skal
∙ 2 spsk. fløde
∙ 4 1/4 dl hvedemel
Fyld
∙ 1 dåse peanutsmør
Pynt
∙Flormelis
Sådan gør du:
∙ Rør fedtstof og flormelis sammen, til massen er blød. Rør ægget i.
∙ Tilsæt den revne appelsinskal og fløden. Tilsæt melet lidt ad gangen.
∙ Læg dejen i en sprøjtepose, og tryk 60 ”roser” ud ved hjælp af en tylle.
∙ Lad roserne hvile i køleskabet i 30 minutter. Sæt ”roserne” på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved knap 175° i ca. 10 minutter.
∙ Lad dem køle af på en rist. Læg kagerne sammen to og to med fyld imellem.
Drys lidt flormelis over kagerne lige inden servering.