Camilla Plums Panforte di Siena

Camilla Plums Panforte di Siena 

Måske har du smagt den herlige italienske dessertkage 'Panforte di Siena', men kender du også til kagens oprindelse?
Her fortæller Camilla Plum om kagen, der er så gammel, at myterne omkring opskriftens oprindelse har udviklet sig til det eventyrlige. Den mest kulørte af historierne handler om en nonnes oplevelse i et spisekammer i en klosterkælder i Toscana i 1200-tallet.

Historien om oprindelsen af Panforte di Siena 

"Italienske korsriddere havde forsynet klosteret med delikatesser fra det hellige land; mandler, krydderier og sukker" fortæller Camilla. "Men en morgen finder nonnen det hele i et syndigt rod på gulvet i klostrets underjordiske spisekamre. Rotter havde splittet det hele ad, og rodet det sammen. Men det ville jo være syndigt at smide guds gode gaver ud, så efter at gud havde placeret tanken i hendes hoved, satter hun hele balladen over ilden. Det bliver en klistret masse, så hun hælder mel i, og ender med - under den guddommelige indflydelse - at komme det hele i ovnen. Nu blev det så først for alvor syndigt, for det både så ud, og duftede så dejligt. En sort kat smygede sig om hendes ben og opfordrede hende til at smage på sagerne, men da hun var klar over at sorte katte ikke kunne tale, og at det derfor måtte være fanden selv, fik katten den kogende karamelkage hæld ud over sig. Han forsvandt i en røgsky som det sig hør og bør for djævle. Men det ville en kat nok også, hvis den blev overhældt med kogende karamel. Nuvel, priorinden ankom og de to blev enige om at smage på det der sad tilbage i stegepanden med den betimelige undskyldning, at alt hvad der kan overkomme selve djævelen, dybest set må være en gave fra gud."

Hvorvidt overjordiske kræfter spillede ind i tilblivelsen af 'Panforte di Siena' er usikkert, men det smager sådan, siger Camilla.
"Kagen er i hvert fald udviklet engang i den tidlige middelalder i begejstring over nye krydderier fra østen og det hellige land, mandler som maurerne havde plantet på Sicilien, sukat og pomeranser der var kommet fra Kina. Dadler var også nye, og det hele det blev kombineret med de tørrede frugter man havde i forvejen, figner, rosiner, syltede melonskaller."

Honning og mandler

Panforte har som resten af middelalderens mad et umiskendeligt maurisk/arabisk præg, der er ikke langt til alle de søde honningdryppende mandelkager, der stadig er søjlerne i det arabiske kagetempel, fortæller Camilla.
"Oprindeligt hed det Pan Peppato, pebret brød, og peber skal der stadig i. Efterhånden som nye frugter, krydderier og hvidt sukker blev tilgængeligt har opskriften udviklet sig i flere retninger. Den findes nu både 'en Margarita', som er lys, og den vi kender bedst, 'en Nero', som er med bittermandler og chokolade samt et antal varianter ind imellem. Og så denne her, som jeg har pimpet op med både rosenvand og tørrede rosenknopper."

Opskriften er uden chokolade og kanel, men begge dele kan snildt tilføjes.

Krydderier og tørret frugt efter smag og behag

Panforte er en meget, meget nem kage at lave selv, og mængden af både krydderier og tørret frugt, kan varieres.
"Sukat, kandiseret pomerans eller appelsin er essentiel, og mandler og hasselnødder ligeså, men om vil bruge dadler, tørrede abrikoser, tranebær, tørrede kirsebær, cocktailbær, kandiserede kvanstilke, syltet ingefær, amarenakirsebær, figner eller hvad man ellers kan finde frem, er helt op til én selv. Jeg sætter selv grænsen ved blåbær og tørrede bananer, men man skal ikke være puritansk" siger Camilla og deler her opskriften på en 'Panforte di Siena' i en endnu mere arabisk og forførende version med tørrede rosenblomster og rosenvand.

Panforte di Siena med roser

"At kalde Panforte for 'kage' er helt og holdent misvisende. Panforte er meget mere konfekt, og af  opskriften her, får man 20 små stykker, som er rigeligt, hvis man skal have 20 personer til kaffe." 

Form: Almindelig springform 22 cm i diameter til 2,5 cm tykt lag Panforte.

Ingredienser:

  • 100 g smuttede mandler
  • 4 meget fint revne bittermandler *
  • 100 g hasselnødder eller valnødder 
  • 100 g hvedemel
  • 100 g kandiserede /syltede orangeskaller
  • 100 g sukat
  • 100 g berberisbær
  • 125 g honning
  • 125 g rørsukker
  • 6 kryddernelliker
  • 2 spsk tørrede knuste rosenblomster 
  • 1 tsk. knust, hvid peber
  • 1 tsk. hel, knust koriander
  • En knivspids stødt muscatblomme
  • Revet gul skal af en citron og en mandarin eller appelsin
  • 2 spsk. rosenvand 
  • en pakke spiseligt rispapir

Opskrift:

  • Smør formen med smør, og fór den med rispapir. Istedet for rispapir, kan evt. fores med tynde is-vafler, eller smørsmurt bagepapir
  • Rist nødder og mandler, i hver sin lille form ved 130 C. i ovnen til de dufter ristet. Hold godt øje, det må ikke branke.
  • Hak frugten groft. Kog honning og sukker langsomt op til sukkeret er smeltet, rør rosenvand i.
  • Bland krydderierne i melet, og så med al frugten.
  • Hæld sukkerblandingen over og bland meget grundigt.
  • Tryk dejen ned i formen i et jævnt lag.
  • Bag ved 150 grader i 35 min.
  • Køl lidt af, tag kagen ud af formen og drys med flormelis.
  • Vent med at skære af den til den er kold.
  • Kagen holder sig frisk i en plasticpose i køleskabet i månedsvis.

* Bittermandler indeholder stoffet 'amygdalin', som giver mandlen den karakteristiske marcipansmag. Stoffet, som er et forstadie til blåsyre, er et naturligt giftstof og må derfor kun anvendes i små mængder som smagforstærker.

Opskrifter & råvarer
Opskrift: Lakridsmuffins med vanilje og hvid chokolade 

Det dejlige ved muffins er, at man nemt kan give dem den smag, man holder allermest af. Og for lakridselskere er lakridsmuffins naturligvis sagen.

Her er opskriften på de lækreste, bløde muffins, som kan dekoreres med smørcreme og lakridspulver, hvis man vil have den helt store lakridsoplevelse.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Lakridshåndværk i Bagsværd 

Der er ingenting som god lakrids, og er man rigtig lakridselsker, så går man ikke på kompromis med kvaliteten.

Det ved lakridsmagerne hos Bagsværd Lakrids, som fremstiller ægte, håndlavet lakrids af fineste kvalitet. Her produceres alt fra klassisk sød lakrids, saltlakrids og salmiaklakrids, til…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Sådan laver du nemt lakridsbolsjer 

Hvis du er vild med lakridsbolsjer, så kan vi varmt anbefale, at du laver dem derhjemme. Det er ikke så svært, og med Urtegaardens opskrift på gammeldags lakridsbolsjer, så får du bolsjer, der slår både dameskrå, rustne søm og møtrikker, spejderhagl og brystkarameller med flere længder.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Chokolademousse med lakrids 

Er du på udkig efter en opskrift på en dejlig dessert mousse, så skal du prøve denne smagfulde nougatmousse fra Odense Marcipan, som kan dekoreres med sprøde chokoladehjerter med lakrids og rosa peber.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Lakridsispind med chokoladeovertræk 

Selvgjort er velgjort, og det gælder også hjemmelavede isdesserter og is på pind, skriver Odense Marcipan, som her deler opskriften på hjemmerørt is. Med Odense Marcipanmasse med lakrids kan du f.eks. nemt laver dine egne marcipan-ispinde med lakrids.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Teboller fra Thy  

Der er intet så skønt som dansk brød, så når det ikke står på top-10-listerne over verdens bedste bagværk, så må der være tale om en alvorlig misforståelse.

Tænk bare på vores rugbrød, det klassiske sødmælksfranskbrød med birkes, det robuste landbrød og det herlige, syrligsøde sigtebrød. Dertil…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Hjemmelavede skumfiduser 

Hjemmelavede skumfiduser smelter i munden. De er bløde, søde - og kan slet ikke sammenlignes med de købte. Og så er de super nemme selv at lave!

Med 5 ingredienser og en halv time på hånden har du skumfiduser til hele familien. Her får du en detaljeret trin-for-trin opskrift.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Lakridsparfait med lakridssirup 

Lakrids fungerer rigtigt godt i isdesserter - ikke mindst i en fransk flødeparfait, som du her får opskriften på.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Få friskbagte scones på 1/2 time 

Blandt søde brød er der intet så dejligt som friskbagte scones, og på en kold vinterdag skal de naturligvis nydes som briterne gør det - med en stor kande te.

Scones er oprindeligt et skotsk brød, men var tidligere slet ikke så søde, som vi kender dem i dag. Tilbage i 1600-tallet blev de heller…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Hot & Spicy: I januar fejres de stærke krydderier 

I januar fejrer madentusiaster over hele verden ’Hot and Spicy Food Day’ med fokus på køkkenets stærkeste krydderier, deres særlige egenskaber, der tilføjer de dejligste aromaer i maden. 

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^