Ovnbagt torsk i laksesvøb med asparges og aspargesskum ...
4 portioner
Det skal du bruge:
• 750 g torskefilet
• 300 g røget laks i skiver
• 1 dl tør hvidvin eller vermouth
• Salt og peber
• 2 bdt. grønne asparges
• 2 skalotteløg
• 1 dl fiskebouillon
• 5 dl Milda 4 %
• 1 bdt. frisk kørvel eller dild
Tilbehør: Kartofler, 750 g
Sådan gør du:
Fold torskefileterne så de har samme tykkelse og sno en skive laks omkring hver. Læg fileterne i et ovnfast fad, hæld hvidvin ved og krydr med salt og peber. Skær den nederste lidt træede del af aspargesen fra. Kom aspargesene i en gryde sammen med hakket skalotteløg og hvidvin. Bring det i kog og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fiskebouillon og kog igen ind til det halve. Si løg og asparges fra og kom saucen tilbage i gryden sammen med Milda 4 %. Damp fisken i ovnen ved 175 ºC i ca. 15 min. Hæld lagen fra og si den over i gryden med sauce. Bring saucen i kog, kog et par minutter, tilsæt hakket kørvel og smag til med salt og peber. Damp aspargesene i letsaltet vand 2 - 3 min. Anret fisken på aspargesene og hæld saucen ved.
Pynt med lidt friske krydderurter og server med kartofler, ris eller brød.