Til følgende nemme opskrift, kan du bruge røde eller grønne umodne stikkelsbær. De umodne bær indeholder mere stivelse end de modne bær, hvilket resulterer i mere bastant syltetøj.
Modne stikkelsbær er sødere, men indeholder mindre stivelse. Dermed får du en mere flydende, men også super velsmagende stikkelsbærsyltetøj. Med de modne bær er stivelsen blevet til sukker, så her har man brug for mindre sukker i fremstillingen:
- Til et kilo umodne bær er der brug for 1 kg sukker.
- Til et kilo modne bær er der brug for 700 g sukker.
Opskrift på stikkelsbærsyltetøj
Ingredienser:
- 1 kg modne stikkelsbær
- 700 g sukker
- Saften af en halv citron
Sådan gør du:
- Skyl stikkelsbærrene.
- Kog dem i en gryde i ca. 3 minutter.
- Blend de afkølede stikkelsbær grundigt i blender eller med en stavblender.
- Hvis du ikke bryder dig om knasende frø i din marmelade, kan stikkelsbær massen trykkes gennem en si.
- Hæld massen tilbage i gryden og tilsæt sukker og citronsaft.
- Lad marmeladen koge i ca. 10 minutter.
- Det skum der samler sig ovenpå marmeladen, skal skummes af, dvs. fjernes med en ske.
- Hæld syltetøjet på varme, skoldede glas.
- Luk dem godt til og opbevar dem køligt.