"Grøden er en rigtig prinsessernes morgengrød" skriver Fuldkornspartnerskabet, som har udviklet opskriften. "Er der en lille prinsesse i husstanden, så tager den lyserøde morgengrød kegler. Den kan også toppes med hakkede mandler - alt efter hvor stor prinsessen er. Små prinsesser undlader bare mandlerne."
Husk altid at koge frosne bær 1 minut inden de anvendes.
Ingredienser
- 40 g 5-grynsblanding eller havregryn (brug evt. glutenfri havregryn)
- 2 1/2 dl vand
- 50 g blandet frugt (frost eller frisk)
- 1 knsp knivspids salt
- 1 tsk sirup
Sådan gør du
- Kom 5-grynsblandingen i en gryde med vand, bær, salt og sirup.
- Kog grøden under omrøring, indtil den har en passende konsistens.
Tip
Tåler du ikke gluten, kan denne ret nemt laves med glutenfri havregryn og 5-grynsblanding udelades.