Opskrift: Kimchi - En koreansk delikatesse
Kimchi er krydret fermenteret kinakål med en skøn, spicy, saltet og syrlig smag. Den kan, ligesom chilisovs, nydes i alverdens sammenhænge og tilføje umami til enhver asiatisk ret såvel som til din hotdog, til grillet kød og fjerkræ, i sandwichen og salaten.
Ifølge ernæringseksperter, så har kimchi, ligesom kombuca, kraut og andre fermenterede delikatesser, endda nogle sundhedsmæssige egenskaber i form af probiotika, som gavner bakteriebalancen i mave og tarm og fremmer fordøjelsen, ligesom kimchi også er kilde til vitaminer og mineraler.
Kimchi er nemt at fremstille, den er langtidsholdbar og således en dejlig delikatesse man kan have glæde af længe. Bemærk, at kinakålen skal ligge i lage i 12 timer før kimchien kan hældes på glas, og at kimchien herefter skal fermentere i en uges tid. Her bringer vi opskriften.

Ingredienser til kimchipasta
- 4 spsk rismelsgrød
- 50 g knust eller fintrevet hvidløg
- 20 g chiliflager
- 100 g paprika - eller rød chilipulver, hvis du vil have smæk på smagen
- 1/2 dl æblemost
- 50 g frisk, fintrevet ingefær
- 1/4 dl fiskesauce
- ½ dl vand
- 1 tsk sesamfrø
Ingredienser til kimchi
- 1,5 g kinakål
- 100 g salt
- 12 dl vand
- 450 g kinaradise
- ½ pære
- 3 – 4 stk forårsløg
- 50 g kombu tang
- Kimchipaste
Opskrift kimchipaste
- 1 spsk rismel røres op i 1 dl vand, varmes op og simre til den tykner. Når blandingen er kølet af, er resultatet 4 spsk rismelsgrød
- Hæld risgrøden i en skål, tilføj resten af kimchipaste ingredienserne og rør til du har en fin, jævn pasta


Opskrift kimchi
- Tilbered saltlage af 100 g salt opløst i 12 dl kogende vand. Lad lagen køle af til stuetemperatur
- Tag bladene af kålstokken ét for ét, skyld dem grundigt og læg dem i en bunke i en stor skålHæld lagen over, og sørg for at kålbladene er helt dækket af lage. En tallerken eller skål kan evt. bruges til at presse bladende under lagen
- Læg et viskestykke over og lad kål og saltlage stå i 12 timer
- Hæld lagen fra kålhovedet og fjern overskydende salt ved at skylle kålbladene grundigt i et dørslag under rindende vand
- Skær kålbladene i 4 cm brede strimler
- Skræl og skyl kinaradiserne grundigt, og skær dem i tynde skiver/strimler
- Skær forårsløg i ringe
- Kom alle ingredienserne i en stor skål
- Nu skal kimchien masseres. For at undgå at blive brændt af chilien, bør du tage have gummihandsker på, hvorefter alle ingredienserne masseres sammen med kimchipastaen i 5 minutter.
- Hæld kimchien på skoldet patentglas. Pres det hele godt ned i glasset, så kinaradisse, forårsløg og kinakål er dækket af
- Luk glasset, og stil det til at fermentere
- Åben glasset dagligt for at udligne det tryk, der opstår i glasset som følge af fermenteringsprocessen
- Efter en uges tid ved stuetemperatur er kimchien klar. Her skal fermenteringen stoppes ved at blive sat i køleskabet for at undgå at kimchien bliver gæret