Ingredienser:
- 2,5 dl tørrede dadler, befriet for sten og udblødt i kogende vand
- 1 dl tahin
- vand fra dadlerne
- 7,5 dl blandede, glutenfri gryn og flager fx. boghvede, havre, quinoa eller hirse
- 2,5 dl blandede nødder
- 1 dl hampefrø
- 1 dl sesamfrø
- 2 tsk. kanel
- 1 tsk. kardemomme
- 2 dl tørrede morbær
- 50 g frysetørrede granatæblekerner eller blåbær
Sådan gør du:
- Hæld kogende vand over dadlerne, til de er dækket.
- Lad dem stå og trække i 20-30 minutter. Hæld vandet fra, men gem det.
- Kom de udblødte dadler i foodprocessoren sammen med tahin, og tilsæt 1 spsk. vand fra dadlerne. Blend det og tilsæt mere af dadelvandet, til konsistensen er cremet og flydende.
- Tænd ovnen på 150 grader, og kom bagepapir på en bageplade.
- Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål, og mix det sammen med dadel-tahin-blandingen, til det hele er dækket og klistret.
- Spred den klistrede masse ud på bagepapiret, så det er jævnt fordelt.
- Sæt pladen i ovnen, og bag granolaen i 35-45 minutter.
- Kig til det efter 30 minutter, vend rundt i det, og giv det 10-15 minutter mere eller til det er gyldent og sprødt.
- Tag pladen ud af ovnen, og lad det køle helt af.
- Når granolaen er afkølet, brækkes den i stykker af ønsket størrelse, og blandes sammen med morbær og frysetørrede granatæblekerner.
- Kom granolaen i en lukket beholder, og brug den som topping på koldskålen, greenies, smoothies og chiagrød, eller spis den med plantemælk på eller drysset på en salat. Det er overraskende godt!