Ingredienser
- 2,5 dl tørrede dadler, befriet for sten og udblødt i kogende vand
- 1 dl tahin
- 1-3 spsk. vand fra dadlerne (efter behov)
- 7,5 dl blandede, glutenfri gryn og flager (fx boghvede, havre, quinoa eller hirse)
- 2,5 dl blandede nødder (fx mandler, valnødder, pekannødder eller hasselnødder)
- 1 dl hampefrø
- 1 dl sesamfrø
- 2 tsk. kanel
- 1 tsk. kardemomme
- 2 dl tørrede morbær
- 50 g frysetørrede granatæblekerner eller blåbær
Forslag til andre ingredienser, du kan bruge:
- Sødning: Kokossukker, ahornsirup eller honning som alternativ til dadler
- Nødder: Cashewnødder, pistacienødder eller macadamianødder
- Frø: Chiafrø, græskarkerner eller solsikkekerner
- Krydderier: Vaniljepulver, ingefær eller muskatnød
- Tørret frugt: Rosiner, tørrede tranebær, abrikoser eller figner
- Ekstra crunch: Kokosflager, kakaonibs eller puffede quinoa
Sådan gør du
- Hæld kogende vand over dadlerne, til de er dækket, og lad dem trække i 20-30 minutter. Hæld vandet fra, men gem det.
- Kom de udblødte dadler i en foodprocessor sammen med tahin og 1 spsk. af det gemte dadelvand. Blend det hele til en cremet og flydende masse. Tilsæt mere vand efter behov, indtil konsistensen er jævn.
- Forvarm ovnen til 150 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Bland alle de tørre ingredienser (undtagen morbær og frysetørrede frugter) sammen i en stor skål. Vend dadel-tahin-blandingen i, og rør grundigt, så alt bliver jævnt dækket.
- Spred blandingen ud på bagepladen i et jævnt lag.
- Bag granolaen i 35-45 minutter, og rør i den efter 30 minutter for at sikre en ensartet ristning. Bag videre i yderligere 10-15 minutter, eller indtil granolaen er gylden og sprød.
- Lad granolaen køle helt af på bagepladen. Når den er afkølet, brækkes den i mindre stykker, og de frysetørrede granatæblekerner og morbær blandes i.
- Opbevar granolaen i en lufttæt beholder, så den holder sig sprød og lækker.
Granola er fantastisk alsidig og kan blandt andet bruges so
- topping på yoghurt, skyr eller chiagrød
- drys på koldskål eller smoothies
- knasende topping på en grøn salat
- en hurtig snack direkte fra glasset