innocent smoothies har lanceret tre nye smoothies. Som altid består de nye varianter blot af blendet frugt og ren frugtjuice – og er ikke tilsat hverken tilsætningsstoffer, vand eller sukker. De er lavet, som man selv ville lave dem, altså hvis man var lidt mere overskudsagtig...
Vi har fået lov til at bringe de nye opskrifter, så du kan lave de nye varianter hjemme. Og hvis du ikke gider stå med det selv, så kan du i stedet hente de nye smoothies i Irma eller Magasin.
Appelsin, gulerod & mango
19 søde babygulerødder, 1 Alphonso mango og 2 bananer, blendet med saften fra 75 pressede vindruer, 3 pressede appelsiner og lidt citronsaft.
Brombær, jordbær og boysenbær
10 jordbær, 21 brombær, 18 boysenbær og 83 små solbær, blendet med 2 bananer og saften fra 8 presseder æbler, 20 pressede druer, 1 presset appelsin og en smule limejuice.
Ananas, banan og kokosnød
1 1/2 ananas, 3 1/2 banan, lidt kokosmælk, saften af 3 1/2 æble, 1/2 presset appelsin og et skvæt citronsaft.
Den smager som en ferie på Mauritius hældt på flaske. Eller en perfekt pina colada, bare uden hovedpine …