Nye dokumenterede sundhedsmæssige fordele ved nødder
Nødder har længe været anerkendt som en vigtig kilde til sunde fedtsyrer, antioxidanter og magnesium, der beskytter hjertet og reducerer inflammation. Men forskere fra Monash University i Australien har nu fundet endnu flere grunde til at prioritere nødder i kosten. En stor undersøgelse publiceret i tidsskriftet Age and Ageing viser, at dagligt indtag af nødder kan mindske risikoen for alvorlige helbredsproblemer med hele 23%.
Hvilke nødder kan du vælge?
Den gode nyhed er, at alle typer nødder bidrager med unikke næringsstoffer. Her er nogle eksempler på en passende daglig mængde på ca. 30 gram:
- 5 mandler
- 10 valnødder
- 20 hasselnødder
- 15 cashewnødder
- 40 jordnødder
- 15 pistacienødder
- 10 paranødder (også kendt for deres høje indhold af selen)
- 6 macadamianødder
Gør nødder til en naturlig del af din kost
Nødder indgår i flere af julens klassikere, fx risalamande, brændte mandler og waldorfsalat, man kan jo indgå i alverdens skønne sammenhænge hele året rundt:
- Sprød topping på varme retter
Hak pistacienødder eller mandler og drys dem over supper, gryderetter eller ovnbagte grøntsager.
- Pift morgenmaden op
Rist valnødder eller hasselnødder let og brug dem som topping på yoghurt med bær, til din hjemmelavede granola. eller til havregrøden med et drys kanel.
- Eksperimentér med bagværk
Ved at tilføje finthakkede nødder eller nøddemel i dejen, får brød, kiks og pandekager en dybere og fyldigere smag.
- Hjemmelavet nøddemælk
Blend mandler eller cashewnødder med vand og en smule vanilje til en blød og cremet drik, der kan bruges i kaffe, smoothies eller til morgenmad.
- Krydrede snacks
Rist cashewnødder eller mandler med salt eller et drys chili, paprika eller rosmarin, der giver nøddesmagen et skønt krydret pift.
- Dip eller sauce
Blend valnødder eller jordnødder med krydderier og lidt olivenolie til dip, der kan bruges til agurke-, gulerod- eller bladselleristænger, brødsticks eller som smørelse på brød.
- Salater med bid
Gør den grønne salat mere interessant med hakkede pekannødder, ristede mandler eller pistacienødder.
- Panering
Blend mandler eller pistacienødder til fint mel og brug det som en sprød panering til fisk eller kylling.