Hvad er der i din favorit-smoothie?
Det geniale ved smoothies er, at man kan mikse og sammensætte sin smoothie med lige de frugter, bær og grøntsager, man holder allermest af. Alt hvad der skal til er en blender, favoritfrugten og evt. mælk eller yoghurt. Server dine smoothies i glas og pynt dem med frugt-stykker eller frys frugtstykker og brug dem i stedet for isterninger. Kun fantasien sætter grænser!
Her bringer vi opskrifterne på vores egne yndlings smoothies:
- Frugt Favoritten:
100 g. frosne bær, fx. jordbær, hindbær, brombær, 2 dl minimælk, lidt vanillesukker og en smule kunstigt sødestof eller flormelis. - Banana Shake:
2 dl. mælk, 2 bananer, 1 tsk. honning og ½ tsk. revet muskatnød. - Jordbær Citrus Smoothie:
1 dl. grapefrugt juice, 50 g. frosne jordbær, 1 flaske kold ginger ale. - Hindbær Fryd:
50 g frosne hindbær, 2 dl. appelsinjuice, 2 tsk. ahornsirup og 8 knuste isterninger. - Ananas Surprise:
3 skiver frisk ananas, 1/2 tsk. vanilje, 8 knuste isterninger og 1 dl. minimælk. - Yoghurt Banan Smoothie:
1 banan, 50 g frosne jordbær, 60 g yoghurt, 1 dl. minimælk og 1 tsk. honning. - Funky Tropical:
1 skive honning- eller galiamelon, 1 dl. ananasjuice, ½ lime og 4 knuste isterninger.
Kog hindbær inden de anvendes i smoothies
Man kan med mellemrum læse, at hindbær har været inficeret med bakterier, som har forårsaget ’Roskildesyge’ med diarré og opkastning. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne at man giver, især frosne hindbær, et opkog i 1 minut, inden de anvendes i smoothies. Kogning af bærrene dræber det virus, der kan give 'Roskildesyge'. Kog evt. en portion, som rækker til et par dage og opbevar det i køleskabet.