Kunsten at fremstille skønne hjemmelavede slikkepinde
Slikkepinde er cool
Måske har du aldrig hørt om 70´ernes store krimiserie, Kojak, med Telly Savalas i hovedrollen som den skallede kriminalkommissær, Theo Kojak. Gennem intet mindre end 125 episoder, fulgte man den dedikerede betjents utrættelige kamp mod byens kriminelle – og altid med en slikkepind i munden! Så selvom de fleste nok forbinder slikkepinde med søde barndomsminder, så ved alle, der har set Kojak, at slikkepinde også kan tilføje et cool touch til det personlige image.
Hjemmelavede slikkepinde er noget helt særligt
Begejstringen for slikkepinde, og især for den hjemmelavede slags, deler forfatteren til bogen ’Slikkepinde’, som udkommer, fra Forlaget Grønningen 1, i april.
"At lave sine egne slikkepinde og spise dem bagefter er noget helt særligt!" skriver Charlotte Nørgaard begejstret i bogens forord. ”Og mange slikkepinde kan laves af de råvarer, du alligevel har stående i skabet, fx sukker og kakaopulver. Har du også lidt krymmel fra kagebagningen – og måske lidt chokolade – så er du allerede godt i gang med at kreere en sjov og lækker spise, som vil imponere.”
I bogen gennemgår hun minutiøst alt, hvad du har brug for at vide om fremstilling af slikkepinde. Fra en grundig gennemgang af sukkervarianter og deres egenskaber, kreative bolsjeforme og en komplet oversigt over hvilke køkkenredskaber der er brug for til fremstillingen, til spændende opskrifter på skønne slikkepinde i alverdens smagsvarianter, former og farver. Der er slikkepinde, der passer perfekt til kaffen, slikkepinde med jordbær og fløde til Valentins Dag, slikkepinde med passionsfrugt, blåbær, granatæble, hyldeblomst & lime, ananas, brombær, hindbær, mango & citron, lakrids & chili, saltkaramel, vanilje, grapefrugt, solbær, kakao, pebermynte, honning - og selvfølgelig også med tuttifruttismag.
Med den inspirerende bog, kan du trygt kaste dig ud i den sjove og hyggelige kunst, at fremstille fine hjemmelavede slikkepinde for enhver smag og til enhver lejlighed.
Titel: Slikkepinde
Forfatter: Charlotte Nørgaard & Sugar Pilots
Forlag: Forlaget Grønningen 1
Annonce: Bogen kan bestilles her