Kategori:
Opskrifter & råvarer
Grydestegt kalkunlår og honningkål
Honningkål
Ingredienser:
- ½ spidskål
- 1 spsk honning
- ½-2/3 dl balsamico
- 1 lille kvist rosmarin
- Skal af ½ citron
- 1 spsk soya
Sådan gør du:
- Kålen befries for stokken, skæres i mundrette stykker og lægges i en skål med kogende vand i 10 minutter.
- Si væden fra og tør kålen i et klæde, eller vrid vandet ud med hænderne.
- Læg den på et fad. I en gryde smeltes honningen i balsamicoen ved mellem varme.
- Tilsæt så resten af ingredienserne og kog marinaden ind til lidt under det halve.
- Hæld marinaden over kålen og lad den trække.
- Hvis du synes der er for megen honninglage, så gem resten til andre rå grøntsager.

Grydestegt kalkunlår
Ingredienser:
- 1 løg i strimler
- 1 fed presset hvidløg
- 1 tsk olie
- 2 kalkununderlår uden skind (kyllinge- og andelår kan også bruges)
- 1 bakke (300g) tomater - grofthakket
- 3-5 dl vand eller en dåse flået tomat
- Salt og peber fra kværn
- 2 laurbærblade
- Evt. lidt finthakket chili efter smag
- 2 spsk god ketchup
- 1 pose soltørrede tomater - halverede
Sådan gør du:
- Brun låret i olien i en teflongryde til de bliver gyldne. Tag dem op igen.
- Tilsæt løg og sauter det til det er glasklart.
- Tilsæt laurbærblad, hvidløg, salt og peber og vend det hele rundt 1 min. tid.
- Læg lårene tilbage i gryden og tilsæt tomater og vand.
- Lad retten simre ved svag til mellem varme i 45 min. (eller alt efter lårenes størrelse).
- Tag lårene op og lad dem trække mens de holdes varme.
- Skru op for varmen og lad saucen reduceres.
- Smag den til med ketchup og alle krydderierne. Server 270g af kødet.
Pasta
Ingredienser:
- Tomatsaucen fra kalkungryden
- 70 g pasta (eller evt. istedet 5 kartofler på str. med æg)
Sådan gør du:
- Kog pastaen al dente og vend den i tomatsaucen.
- Server retten i en flot skål og pynt med brøndkarse .