Grillet rødspætte med nye kartofler
Rødspætten er en god spisefisk med hvidt, fast og magert kød. Den kan ligesom andre fladfisk tilberedes på mange lækre måder; steges, koges, frituresteges, tørres eller røges - og så er den ikke mindst et hit, når den grilles og serveres med nye kartofler og salat.
Til 4 personer
Du skal bruge
- 4 hele rødspætter á 200-300 g
- 6 stilke frisk rosmarin
- Olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
- Tænd grillen.
- Skyl fiskene, og tør dem godt.
- Smør dem med olivenolie, og drys med friskhakket rosmarin.
- Krydr med salt og peber.
- Læg dem i en dobbeltrist, og grill dem 5 min. på hver side. Læg evt. låget over grillen, og lad håndtaget på dobbeltristen stikke ud, så det ikke bliver varmt.
- Servér med nye kartofler og grøn salat med fintsnittet æble.
Husk, at fladfisk som rødspætte, skrubbe, ising og rødtunge nemt kan nemt erstatte hinanden i fiskeretter.
Find flere dejlige retter med fisk på 2gangeomugen.dk