Så er der rigtig godt nyt til tartar-elskere, for nu meddeler Fødevarestyrelsen, at risikoen for at blive syg af salmonella fra de danske æg, man køber i butikkerne, i dag er så lille, at der ikke længere grundlag for at fraråde at bruge friske, rå æg i madlavningen. Det betyder, at du ikke længere behøver pasteuriserede æg til den hjemmelavede is, den røgede sild eller til den fine retro-ret tatar.
Vi iler med at bringe opskriften på den fine klassiker:
Rørt tatar
Husk! Rør tataren sammen lige inden den skal spises, for iltning kan hurtigt få kødet til at blive brunligt og misfarvet.
Ingredienser:
• 300 g frisk, hakket oksefilet
• 2 æggeblommer
• 1 spsk. fintrevet peberrod
• 1 spsk. finthakket løg
• 1 spsk. lethakkede kapers
• 1 spsk. finthakkede cornichoner
• 1 tsk. Dijon sennep
• 1 spsk. olivenolie
• Hakket frisk bredbladet persille
• Hakket frisk estragon
• Salt og peber
Fremgangsmåde:
• Bland alle ingredienserne sammen i en skål
• Smag tataren til med sennep, salt, peber og evt. Worchestershire sauce
• Form den rørte tatar som en hakkebøf midt på tallerkenen og læg kapers, cornichoner og revet peberrod ved.