(8-10 personer)
Ingredienser:
- 1 kg tomater (eller 2½ dåse flåede tomater)
- 100 g salatløg eller 50 g løg
- 2 røde peberfrugter, 400 g
- 1-2 fed hvidløg
- 1 agurk, 300 g
- 2 dl olivenolie
- et skvæt sherry, Fino eller Manzanilla
- evt. lidt sherryeddike
- salt
- chiliflager eller stærk paprika
- evt. lidt iskoldt vand for konsistensens skyld
Salat:
- 1 agurk, 300 g
- 1 salatløg eller ½ løg
- 1 grøn peber, 175 g
- et lille bundt frisk mynte eller en anden krydderurt
Sådan gør du:
- Rens grøntsagerne: Hak tomaterne groft, udelad blomsten.
- Pil og hak løget. Rens peberfrugterne, og hak dem groft. Pil og riv/pres hvidløget.
- Skræl agurken, og snit den groft.
- Blend grøntsagerne sammen med resten af ingredienserne.
- Smag til med sherry, evt. eddike, salt og peber.
- Juster evt. konsistensen med lidt vand, hvis du synes, suppen er for tyk – det er en smagssag. Sæt suppen på køl, så længe du har tid, men maks. 1 døgn.
- Rens og snit grøntsagerne til salaten fint.
- Udkern agurken. Bland grøntsagerne.
- Vask og tør evt. mynteblade, men hak dem ikke før lige før serveringen.
Ved serveringen:
- Blend suppen igen, og smag den til igen. Fordel den i glas.
- Bland mynten og lidt salt i salaten, gem lidt mynte til pynt. Fordel salaten over suppen.
- Pynt med lidt hakket mynte, og stik en ske i glassene.