Fra Claus Meyers skønne bog <link https: www.kvindeguiden.dk _self>"Chokolade" bringer vi opskriften på mørk chokolade-fondue med søde, sprøde grissini.
CHOKOLADEFONDUE
4–6 personer
Ingredienser:
• 400 g mørk chokolade, mindst 60%
• 3½ dl piskefløde
• 4 hele nelliker
• 1 hel kanelstang
• ½ vaniljestang
• evt. 2 spsk. mørk rom
Tilbehør:
• Søde, sprøde grissini (<link https: www.kvindeguiden.dk _self> Opskrift >>)
• Frisk og syltet frugt
Sådan gør du:
• Hak chokoladen meget fint, og kom den i en skål.
• Kom fløde, nelliker, kanel og flækket, udskrabet vaniljestang og -korn i en lille gryde, og bring det i kog.
• Tag gryden af varmen, læg låg på, og lad fløden trække i 10 minutter, så den infuseres med de skønne krydderier.
• Fjern nelliker, kanel og vaniljestang.
• Sæt gryden over igen, og varm på ny fløden op til kogepunktet.
• Hæld den varme fløde over i den finthakkede chokolade lidt ad gangen.
• Rør imens med en gummidejskraber, og lad den varme fløde smelte chokoladen.
• Tilsæt evt. 2 spsk. rom, når chokoladeblandingen virker homogen.
• Varm forsigtigt chokoladefonduen op i en lille gryde, til den er godt varm. Hæld den straks over i en varm porcelænsskål, og hold den varm med et fyrfadslys under, hvis det er et rigtigt fonduesæt du har.
Kategori: Opskrifter & råvarer
