Efterårets look fra Stills mikser det feminine og figursyede med elementer fra den maskuline stil med tre-knaps blazare, skjorter og bukser med pressefolder. Looket får på denne måde et både eksklusivt og personligt touch i en ramme af afslappet nonchalance.
Denne sæson er taljen i fokus, og timeglasfiguren får lov at træde mere frem.
Farverne er efterårsagtige og bløde. Der er lagt en del støvede nuancer ind i den brune farveskala fra den helt lyse sand over en varm camel til den dybe chokolade.
Stills er kendt for sine eksklusive materialer og modige kombinationer. Efterårets design fremhæves af materialerne, der er et lækkert miks af delikate og lette stoffer samt mere kraftige og grove vævninger.
Stills sætter figuren i fokus og pakker dig blødt ind i et både eksklusivt og sofistikeret look tilsat elementer fra en cool og afslappet hverdag.
Kategori: Stil & mode
