smooph – skandinavisk femininitet og elegance møder hippie chic.
Bag mærket smooph finder vi den svenske designer Maria Söderström. smooph kendetegnes af en feminin, skandinavisk stil med mange blonder. Designeren lægger vægt på det praktisk elegante, med indslag af ”hippie chic”, og inspiration henter hun fra 30- og 40-tallets raffinement.
Kollektionen for forår og sommer 2008 er sofistikeret, elegant og ønsker at få kvinder til at føle sig ekstra feminin. Stilen er smart og sexy, silhuetten er dæmpet og smuk, men med en funky edge. Materialerne kender vi fra 70´erne; ren bomuld, silke, jersey og megetk silkestrik – det hele mikset med tidlig 80´er farver, fra metallic sølv til cerise – og meget creme og hvidt. Blonder i italiensk makramé bidrager til et særdeles romantisk udtryk.
Smooph for kvinder, piger og babyer ... og mini-kollektionen Vanessa Spano
Maria Söderström havde oparbejdet sig omfattende erfaring fra modebranchen, da hun i 2005 tog skridtet fuldt ud og designede sin første smooph-kollektion. Hun var udrustet med en klædedesignuddannelse fra London og Firenze, og Italien var også hendes opholdssted i 10 år i 80´erne og 90´erne. I dag bor og arbejder hun i Malmø, hvor hun har travle dage som modedesigner med verdensomfattende distribution til over 190 forhandlere. For nylig åbnede smooph sin første selvstændige butik, også i Malmø. Udover smooph har Söderstöm designet en ”mini high collection” som hedder Vanessa Spano, opkaldt efter Marias ældste datter.
Som mor til tre piger var det bare et spørsmål om tid før den energiske designer også tog skridtet ind i børnenes univers. Söderström er overbevist om, at små piger drømmer om at efterligne de voksnes stil, og har selv erfaret hvordan egne døtre elsker at boltre sig i hendes eget klædeskab. Sådan blev smooph Girl til, tøj til piger i alderen 2-14 år. I tillæg lanceres en babykollektion for dem mellem 3-12 måneder.
Kategori: Stil & mode
