Den velkendte danske designer Marianne Eriksen har givet Mille K et ansigtsløft, som kommer til at sætte det ni år gamle designmærke på den internationale stjernehimmel.Udtrykket er feminint og råt, klassisk og anderledes. En helt unik kobling mellem Mille Ks delikate stil og Eriksens vilde og provokerende design.
I den nye efterårskollektion ses elementer fra både 30erne, 40erne, 50erne og 60erne. Men frem for alt er Eriksen inspireret af kvindekroppen. ”Den skal ikke camoufleres og dækkes til, men vises som den ser ud,” siger hun. Det har altid været Mille K’s stil, så på det område, er tankegangene ens. Der er chiffoner, tweedstoffer, uldstrik og blonder og brede læderbælter i et unikt miks.
Kategori: Stil & mode
