Billie er en moderne, stolt og selvstændig storbypige i begyndelsen af 30’erne, som er helt sin egen. Hun lever for at have det sjovt, er forførende og en ægte livsnyder.
Billie repræsenterer et stilsikkert og unikt mix, der kombinerer fine materialer som silke, fløjl, kaninpels, blonde og satin med grovere tweed- og uldkvaliteter i klassisk pinstripe. Snittet er kropsnært og feminint men med overraskende indslag, når der fx leges med det originale herrebuksesnit.
Kollektionen er stærkt inspireret af 40’ernes detaljer i konstruktionen og spænder farvemæssigt fra lys rosa og pistacie til dyb violet og petroleumsblå.
Kollektionen fuldendes som alle Múus kollektioner med smukke og iøjnefaldende accessories.