Designeren bag Manoush har med misundelsesværdig fantasi endnu engang skabt en kollektion, der både taler til legebarnet og ’fashionistaen’ i modebevidste kvinder. Med afsæt i eventyrenes magiske verden springer Manoush ud i de mest forrygende outfits i et sneklædt landskab denne sæson.

Foreviget i en fantastisk billedserie følger man Manoushs liv og færden i en fortryllende skov – fra praktiske gøremål til gemmeleg og overdådige te-selskaber med skovens dyr. Her fremviser Manoush en garderobe, der ville få Carrie fra Sex in The City til at bøje sig i støvet. Garderobeskabet er præget af kjoler og frakker i et utal af forskellige faconer – fra det kropsnære og taljerede over klokkeblomstfacon, til skønne højttaljerede bukser og en helt forrygende vovet overall med korte ben - for bare at nævne lidt af indholdet.
Farverne spænder fra klassiske nuancer af grå, sort, bordeaux og camel til syrede neonfarver af pink, fersken, grøn og karrygul. Det hele røres sammen til én stor farveeksplosion – med et eventyr-ligt resultat, der kan tage vejret fra enhver.
Fantastiske frakker i uld, Rødhætte-inspirerede dynekapper i nylon og kropsnære frakker i kanin og strik holder på varmen, når kulden trænger sig på. En lækker serie af silkedele, kan kombineres med skøn strik eller kollektionens nederdele og bukser i uldmix. Men ligesom i alle gode eventyr byder historien på flere overraskelser, så midt i det hele dukker en serie af blomsterbestrøede joggingelementer op - Hvad laver de der? Sjov selvfølgelig! For forudsigelighed og ensretning er ’no-go’ i Manoushs verden.