En pop-up shop er en forretning, der åbner for en kort periode for så at lukke igen, og det er et fænomen, som helt sikkert kommer til at se meget mere til Danmark. Fænomenet er, som så meget andet, mest kendt fra USA, men i både Norge og Sverige har forskellige brands haft succes med at slå sig ned i en pop-up butik. En interessant trend, som er med til at bryde forudsigeligheden og som nu også benyttes under Copenhagen Fashion Week.
Den danske designer Hanne Bloch, tidligere designer hos Missoni, og konceptbutikken butikbutik, der drives af reklamebureauet jensen retail group, har helt ekstraordinært lavet en pop-up-shop under Copenhagen Fashion Week. I modeugen er der snigpremiere på hele Hanne Blochs nyeste badetøjs-kollektion i Danmarks mindste og nærmest hemmelige, “butikbutik” på Nordre Toldbod 27.
Kig forbi og oplev noget af det mest luksuriøse og detaljeorienterede kvalitets-strandtøj, du kan forestille dig. Badetøj som f.eks. Helena Christensen og Medina allerede har fået øjnene op for.
Hvor:
Hanne Bloch & butikbutik PopUpShop
Nordre Toldbod 27
1259 København K
Telefonnummer: 70 25 19 25
Åbningstider:
30. Januar – 10. Februar
Mandag-torsdag: 9:00-17:00
Fredag: 9:00-18:00