Pandora støtter Røde Kors arbejde for udsatte familier i Danmark

Kategori: Livsstil

Lærke Winther er ambassadør for PANDORA Christmas Workshop, hvor 200 børn får en skøn dag og mulighed for at give en gave til en vigtig kvinde i barnets liv.

Pandora støtter Røde Kors arbejde for udsatte familier i Danmark  

Denne jul kan du, sammen gør Røde Kors og PANDORA, sprede glæden ved at give. PANDORAs populære øreringe 'Forever PANDORA' er udvalgt som støttesmykke for Røde Kors og deres arbejde med julehjælp til udsatte familier. Julehjælpen giver udsatte børn og deres familier noget at samles om og glædes over i juletiden. Og behovet for julehjælp er stort. I år forventer Røde Kors at hjælpe mere end 7.300 familier. De får typisk hjælp til julemiddagen og en gave til børnene.

Støttesmykke fra PANDORA
Som én del af samarbejdet  giver PANDORA  100 kroner til Røde Kors’ arbejde med julehjælp for hvert par af de populære 'Forever PANDORA' øreringe, der sælges i julehandlen.  De smukke runde øreringe er fremstillet i sterlingsølv med kubiske zirkonia og koster 399 kroner. 

Workshop for børn fra udsatte familier
Ud over samarbejdet omkring indsamlingen, så inviterer Røde Kors og PANDORA børn fra udsatte familier til juleworkshop.
Med to juleworkshopper på Nationalmuseet i København og to på ARoS i Aarhus får 200 børn fra Røde Kors’ familienetværk mulighed for at give en gave til en kvinde, som er særligt vigtig i barnets liv.
En gave fra barnet, indpakket og pyntet efter alle kunstens regler af barnet selv ved et hyggeligt julearrangement med alt, hvad der hører sig til af julehygge. Sjov og glæde, lækre julegodter, en god film og voksne, der har tid til at klippe-klistre.
”Jeg glæder mig helt enormt til at være med til at hygge om alle børnene, give dem en skøn oplevelse og få dem i julestemning. Julen er ikke kun forbundet med glæde for alle børn,” fortæller Lærke Winther, der er officiel ambassadør for projektet. Hun glæder sig over, at flere børn får muligheden for at kunne give en gave. 

Vigtig hjælp
Stadig flere børn vokser op i familier, hvor økonomien ikke slår til, og hvor julen også er lig med bekymring. Deres hverdag adskiller sig i forvejen fra andre børns, og julen kan forstærke følelsen af at stå udenfor.
Med Røde Kors julehjælp får udsatte børnefamilier noget at hygge sig med og glædes over i julen. Typisk gives hjælp til julemiddagen og en lille gave til børnene. Der er sjældent råd til, at børnene kan give de voksne en gave. Men både børn og voksne synes, det er skønt at give gaver. Og nu får 200 børn mulighed for at give en gave til en kvinde, som de synes, er vigtig.

Børn glædes ved at give
Glæden ved at give er ikke forbeholdt voksne. Heller ikke sorgen over ikke at kunne overraske og vise påskønnelse med en julegave. Både sociologisk og psykologisk har gavegivning betydning for store såvel som små.
”Med gaver viser vi kærlighed og påskønnelse. Når vi ikke kan give gaver, mangler vi en måde at udtrykke os på. Det gælder for voksne som for børn. Små børn laver selv gaver, som de giver med stor forventning. Når de bliver større, vil de gerne kunne købe en gave. I økonomisk trængte familier kan det være svært at finde ressourcer, så de større børn kan købe gaver. Dermed mister børnene muligheden for det særlige udtryk for kærlighed og hele glæden ved at give en gave," forklarer Aase Hill-Madsen, børne- og familiepsykolog.
Som mor til Billie på 11 år glæder Lærke Winther sig over, at PANDORA Christmas Workshop giver især større børn fra udsatte familier mulighed for at opleve glæden ved at give.
”Jeg ville elske stadig at få hjemmelavede gaver af Billie. Men det er jo en helt naturlig udvikling, at børn på et tidspunkt gerne vil købe gaver, ligesom vi voksne gør. Jeg kan se, hvor meget det betyder for min egen datter at kunne overraske og glæde mig med en gave fra hende til mig. Det er en kæmpe glæde og stolthed, og jeg er glad for at være med til, at flere andre børn kan få den oplevelse og glæde,” slutter Lærke Winther.

Livsstil
Er du også bidt af en god bog? 

Smag på nye og gamle titler med Bogbidder.dk, der gratis introducerer dig for første kapitel i en ny bog hver uge ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^