En værdig afslutning på livet

Kategori: Livsstil

En værdig afslutning på livet

En værdig afslutning på livet 

Hvordan sikrer man, at ens pårørende får en værdig afslutning på livet, og hvordan sikrer man sig, at man selv får en værdig død?

Et værdigt liv fra fødsel til død
Når vi hver i sær tænker på hvordan vi en dag skal herfra, så er håbet, at vi, udover at være i stand til at nyde livet til det sidste, vil være i stand til tage vare på os selv og slipper for at ligge andre til last. Og når tiden rinder ud, så er håbet, at døden indtræffer hurtigt og uden smerte.
Problemet er bare, at kun ét ud af ti dødsfald i Danmark foregår så relativt udramatisk. Langt de fleste af os (tre ud af fire) dør i forlængelse af kortere eller længerevarende sygdom og ofte på et hospital. Derfor burde spørgsmålet om, hvordan den allersidste tid i livet skal forvaltes, være et som ligger os alle på sinde, og noget, som burde være genstand for livlige debatter. Sådan er det imidlertid ikke ...

Hvor længe skal en døende holdes i live?
Ind i mellem trækker emnet ganske vist en enkelt overskrift, som da der fornylig blev skrevet om nogle pårørendes oplevelser i forbindelse med, at deres 91-årige mormor over længere tid har ligget bevidstløs hen. Den 91-årige kan ikke selv indtage føde, men bliver holdt kunstigt i live ved hjælp af sondemad. De pårørende er overbevidste om, at deres mormor ville have frabedt sig denne form for livsforlængende behandling, og derfor har de flere gange bedt lægerne om, at indstille brugen af sonde, så den 91-årige kan få fred. Men på trods af, at der ikke er håb om, at kvinden nogensinde vil genvinde bevidstheden, så afviser personalet at afbryde behandlingen og begrunder det med, at man i Danmark ikke sulter mennesker ihjel. Tilbage står de pårørende magtesløse og uden indflydelse på hvornår deres mormor får fred. Det er frygtelig frustrerende, at skulle være vidne til, at ens pårørende får en så uværdig afslutning på et langt liv, og ubærligt, at de, hver gang de besøger hende, skal konfronteres med hendes håbløse tilstand.

Regler omkring dødshjælp
Ifølge gældende regler i Danmark, så har patienter, som vurderes til at være ”uafvendeligt døende” (dvs. uhelbredelig syge og under alle omstændigheder kun har kort igen) mulighed for at afvise behandling og dermed undgå at blive holdt kunstigt i live. Denne form for passiv dødshjælp forudsætter dog, at lægen vurderer, at man rent mentalt stadig er i stand til at træffe en velovervejet beslutning. Reglerne siger også, at er den døende ikke selv i stand til at træffe beslutningen, og vurderer lægen, at livsforlængende behandling er nytteløs, så skal lægen i princippet afstå fra at fortsætte behandlingen.
I den 91-åriges tilfælde, er det således lægen, der har besluttet, at kvinden fortsat skal have sonde. Hvorfor lægen, når nu al behandling synes nytteløs, forsætter behandlingen med sonde, melder historien ikke noget om. Men det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at en hospitalslæge, så snart vi ikke selv kan ytre vores ønsker, skal bestemme hvordan vi tilbringer vores allersidste tid. Og hvis ikke hospitalslægen skal bestemme, hvem skal så?

Få indflydelse på din egen sidste tid
Det er store spørgsmål, som kan være svære at forholde sig til. Alligevel synes en del danskere, at have gjort sig tanker og overvejelser omkring behandlingen af uhelbredelige syge. I hvert fald viser en undersøgelse foretaget af Palliativt Videncenter, at 71% af danskerne mener, at det i Danmark ikke kun skal være lovligt at udføre passiv dødshjælp, men også en mere ”aktiv” form for dødshjælp.
Når så mange angiveligt går ind for aktiv dødshjælp, så burde der måske være grundlag for at justere reglerne. Under alle omstændigheder burde det i hvert fald være anledning til debat om hvordan de nuværende regler fortolkes. For på nuværende tidspunkt synes der at være forskel på, hvornår, hvordan og hvor længe de enkelte hospitaler og læger behandler døende.
Samtidig synes der, blandt almindelige danskere, at herske tvivl om hvilke muligheder vi hver i sær har for at få indflydelse på vores egen sidste tid i livet. Vidste du for eksempel, at det er muligt at lave et livstestamente, hvor du kan vælge eller frabede dig livsforlængende behandling og genoplivning?
Med et livstestamente sikrer du ikke blot, at dine ønsker, så frem du ikke selv er i stand til at udtrykke dem, bliver efterlevet, du sørger samtidig for, at ansvaret for at du får den behandling du ønsker, ikke hviler på dine pårørendes skuldre. Måske er dét at få lavet et livstestamente, noget vi alle burde overveje at få lavet, både for vores egen, men måske især for vores pårørendes, skyld.

Læs mere om livstestamenter og se hvordan du nemt selv laver et livstestamente:
<link https: www.sundhed.dk content cms _blank>Sundhedsstyrelsens vejledning om Livstestamenteordningen >> (pdf)

Se også:
Etisk Råds sammenfatning omkring dødshjælp

Livsstil
Er du også bidt af en god bog? 

Smag på nye og gamle titler med Bogbidder.dk, der gratis introducerer dig for første kapitel i en ny bog hver uge ...

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^